I skærsilden ((Efter spadseretur))

[Knight of Camelot]

((Lady Tahne))

Den samme stuepige, som åbnede døren for Theodore tidligere, skubber døren på vid gab og nejer for Lady Tahne, da denne træder ind i hallen.
"Mylady."

Lady Tahne tager sin kappe af og rækker den til pigen sammen med sine handsker, der dækker hendes smukke hænder.

"Hvor er min kusine?"

"Fruen kommer ganske givet ned hvert øjeblik."

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore følger bare tavst efter og lader Lady Tahne føre an hele vejen. Han rækker ikke noget til stuepigen, for han har intet overtøj på. I stedet stryger han diskret sit hår tilbage med en hånd og ser sig nok omkring i det fine hus.

[Knight of Camelot]

((Lady Tahne))

Lady Tahne vender sig mod ham og nejer let. "Jeg vil nette mig inden middagen, Kaptajn. Hav mig venligst undskyldt."
Så går hun og efterlader Theodore tilbage med en nervøs tjenestepige, der stirrer på ham, som om han er faldet ned fra Himmelen selv.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore nikker blot som svar og bliver stående, hvor han er efterladt og ser efter Lady Tahne da denne forsvinder. Stuepigens blik ignorer han, efter dog at have skævet til hende.

[Knight of Camelot]

((Lady Cate))

"Kaptajn Northwood."
Den anden af husets damer, Lady Cate, kommer gående ud fra et de tilstødende rum. Hun hilser Theodore med et venligt smil og går ham i møde. "Velkommen til huset Anvil."

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore klarer op i blikket da Lady Anvil dukke op, og han og prøve at løfte den misfornøjede sky, der ellers havde lagt sig om hans tanker.
Han bøjer hovedet for at bukke for husets frue.
"Lady Anvil." Hilser han og ser op igen. "Jeg er dybt beæret over Jeres gæstfrihed."

[Knight of Camelot]

((Lady Cate))

Lady Anvil smiler varmt til ham og rækker sin hånd. "Jeg er blot glad for, at De kunne se tid af til os."

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore planter et galant kys på Lady Anvils håndryg.
"Hvad skylder man æren, Mylady?" Spørger han derpå

[Knight of Camelot]

((Lady Cate))

Lady Cate samler sit sjal omkring sig og nikker mod en af de tilstødende stuer. "De var i vores hus så kort tid, Kaptajn," svarer hun. "Vi får så sjældent gæster."

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore venter for at lade Lady Anvil føre an til det næste rum, mens de konverserer.
"Jeg er kun taknemmelig for at kunne nyde Jeres selskab igen, Mylady." Siger han med smiger og får faktisk et let, men klædeligt smil om læberne.
"jeg må indrømme, det ikke er hver dag jeg spiser i så nydeligt selskab." Tilføjer han og tænker et øjeblik.
"Jeres kusine fortæller, at I har en søn?" Han lyder interesseret.

[Knight of Camelot]

((Cate))

"Åh. Ja, det stemmer skam." Lady Cate smiler varmt til ham med stolthed i sine øjne. "Thomas. Han fylder 12, lige før vinteren kommer."

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

"Virkelig." Theodore svarer med et anerkendende blik. "Han skal måske spise med?"
Theodore er ikke god til børn. De har det med at irritere ham, selv når de formår blot at ses og ikke høres.

[Knight of Camelot]

((LAdy Cate))

"Han læser hos de hellige brødre," svarer Lady Cate Theodore. "Han tager sine kirkelige pligter dybt alvorligt."

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

"Ja, naturligvis... " han siger det som om han netop selv begik en dumhed i at tro, at drengen var til stede i hjemmet.
Han virker igen anerkendende. Forhåbentlig er Lady Anvils søn ikke den dåre, der holder til i klosterets arkiver. Nej, han var vel trods alt ældre.
"I må være meget stolt, Mylady. "

[Knight of Camelot]

((Lady Cate))

"Meget stolt, Kaptajn." Lady Cate går ind i stuen og sætter sig på en af de polstrede divaner, idet hun slår ud med hånden mod en af de smukke udskårne stole. "Enhver mor ville være stolt af Thomas. Han er en god dreng."