I skærsilden ((Efter spadseretur))

[Knight of Camelot]

((Lady Cate))

"Så sandt som De netop har udtrykt det, Kaptajn." Lady Cate giver sin kusines hånd et klem, før hun folder sine egne hænder i skødet.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

"Det glæder mig, at I er enig, Mylady."
Theodore nikker til Lady Anvil. Han er ikke helt tilfreds med at talen alligevel drejede sig ind på ægteskab. Det kunne ende i en uheldig situation.
"Men nok om det, " Fortsætter han så og ser på Lady Tahne. "Jeg har været så nysgerrig for at høre, hvor I kommer fra, Mylady. Jeg kommer selv sjældent udenfor London."

[Knight of Camelot]

((Lady Tahne))

Lady Tahne belønner Kaptajnen med et venligt smil, da han skifter emne og spørger til hende. Som enhver kvinde nyder hun at blive tildelt opmærksomhed.
"Jeg kommer fra Nordengland, Kaptajn. Min far ejede et stort gods der, som nu er overtaget af min moders nye husbond."

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore ser ud til at lytte interesseret.
"Nordengland. Nær York?" Spørger han, for det er det bynavn han kender bedst.

[Knight of Camelot]

((Lady Tahne))

Lady Tahne smiler. "Lidt længere nordpå," svarer hun. "Men jeg rejste gennem York på vej hertil."

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Kaptajnen har ikke den store viden om den nordlige del af kongeriget, men han ser dog stadig ud til at have en nogenlunde forståelse for hvad Tahne forklarer.
"Jeg har en søster i York," forklarer Theodore. "Men jeg har aldrig besøgt hende. Der skulle dog være smukt i det nordlige England."

[Knight of Camelot]

((Lady Tahne))

"En søster?" spørger Lady Tahne. "Har Deres søster et navn?"

((Lady Cate))

Imens har Lady Anvil rejst sig med et hurtigt nik. "Jeg vil meddele stuepigen, at vi snart kan sætte os til bords." Med disse ord forsvinder hun fra stuen - hvilket måske er lidt uden for traditionerne, da Tahne nu er alene med Theodore.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore svarer Lady Anvil med et høfligt nik, før han igen ser på den anden dame.

"Lora. Hun er gift med købmand Alan Kensley." Svarer han.

[Knight of Camelot]

((Lady Tahne))

"En købmandshustru lyder som en sikker plads i samfundet." Lady Tahne smiler. "Har De andre søskende, Kaptajn?"

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

"Det er det. Jeg er lykkelig på hendes vegne." kaptajnen taler om sin søster uden megen følelse i stemmen, men han mener det nok alligevel.
"Og ja, jeg har som sagt en bror, Marcus, der tjener som kongelig skovridder." fortæller han, selvom han langt heller taler om sin søster end om Marcus.

[Knight of Camelot]

((Lady Tahne))

"Og De selv er Kaptajn." Lady Tahne fortsætter med at smile og rykker lidt på sig. "Hvorfor valgte De at have sværdet som levevej?"

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore hæver panden. Spørgsmålet kom vist som en overraskelse.
"Min familie har altid tjent kongen, " Svarer han. "Da jeg ikke kunne følge i min faders fodspor, var det naturligt for mig at tjene kongen på anden vis. Det er ikke så meget et valg, som det er min pligt. "

[Knight of Camelot]

((Lady Tahne))

"Loyalitet er en smuk ting. Min far var også dybt loyal over for den engelske krone." Lady Tahne smiler varmt og rykker en smule tættere på kaptajnen. Meget diskret selvfølgelig, så han ikke opdager det.
"Deres ældre bror overtog hvervet som skovridder?"

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

"Naturligvis," Svarer Theodore i en tone, der virkelig understreger at det er en selvfølge. Så ser han på Lady Tahne med en undrende mine.
"De Jupalle er et navn, man ville kunne huske, men jeg mindes ikke at have hørt og Jeres far?" spørger han interesseret, men kommer da i tanke om noget og løfter afværgende den ene hånd fra armlænet.
"Tilgiv mig, Mylady, hvis det er et ømtåleligt emne."

[Knight of Camelot]

((Lady Tahne))

Lady Tahne glatter fraværende sit kjoleliv og sænker blikket en tid, før hun ser på kaptajnen igen. "Det bringer visse minder frem, Kaptajn, som hører til en mindre lykkelig tid i mit liv," svarer hun kort. "Grunden til at De nok ikke har hørt om min far, er nok at han som så mange andre fransksindede måtte flygte fra England ved krigens start for ikke at ende i Tower."

Hendes tone er let, som om det hendes faders skæbne ikke er noget, der får hende til at ligge vågen om natten.

"De har på ingen måde rystet mig, Kaptajn," svarer hun og drejer sig lidt, så hun pænt sidder med fronten mod kaptajnen.