I skærsilden ((Efter spadseretur))

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore følger fruens anvisning og sætter sig ned, idet han skænker møblet et næsten eftertænksomt blik, som om han forventer at finde livets dybere mening gemt i folderne. Han dvæler dog ikke længe ved det, men ser på Lady Cate igen, idet han nikker som svar til hendes ord.
"Jeg er glad på Jeres vejne , Mylady." Siger han. Lady Cate lader til at kunne lide at tale om sin søn, så Theodore fortsætter med at spørge interesseret ind til emnet:
"Hvilken fremtid har I så i tankerne for knægten?"

[Knight of Camelot]

((Lady Cate))

Lady Cate glatter på sin kjole og smiler på én gang kærligt og vemodigt. En moders smil. "Det var... min mand, der tog sig af Thomas' fremtid. Jeg er jo blot hans moder. Thomas er en rask og god dreng med mange muligheder, som jeg ikke vil tage fra ham ved at yde min påvirkning og gøre hans ønsker til mine."

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore hæver panden.

"Det er sandelig usædvanligt for en førstefødt." mener han. "Selv en moder har vel ønsker for sine sønners fremtid?"

[Knight of Camelot]

((Cate))

"Det har denne moder skam også." Lady Cate folder hænderne i skødet. "Nu mener De måske, at jeg er for pylret, men... jeg ønsker ikke at se min søn indtræde på sin fars plads i hæren. Thomas bør have en lærd uddannelse."

((Tahne))

"Det er den gode Kaptajn måske ikke den rette at fortælle, kæreste kusine," kommer det fra Lady Tahne, der netop er trådt ind i stuen. Iført en ny kjole i midnatsblåt fløjl med sølvbroderier over skørtet og ved halsudskæringen og med håret samlet i en krøllet, løs knold.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Kaptajnen løfter blikket Tahne, da denne taler, og nikker da til begge damerne. Ganske roligt og let overbærende.
"Dertil kan Lady de Jupalle have ret. " Bekræfter han. "Stod det til mig burde alle raske knægte af god familie tjene vor konge, i hvert fald en del af livet."

[Knight of Camelot]

((Tahne))

"Stod det til mig, burde samtlige raske knægte tjene Hans Majestøt ved at lære at læse, før de kan svinge et sværd," kommer det fra Lady Tahne, da hun sætter sig ned og glatter klædeligt på sit skørt, der er gledet lidt op, så hendes yndige fødder kan ses i deres silkesko.

((Cate))

Lady Cate udstøder et forfærdet gisp. "Kæreste dog!!! De må endelig ikke tage på vej over hendes ord. Tahne er stadig så ung og har svært ved at styre sit mundtøj, når hun burde."

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore lader sit mørke blik glide fra Lady Cate til Lady Tahne, før han blikket ned som i eftertænksomhed eller forlegenhed. Ganske kortvarigt, så løfter han det igen til Cate og ryster på hovedet, idet han gør en let bevægelse med den ene hånd.

"Tænk ikke det på det, Mylady, jeg var selv for upassende at diskutere den slags i damers selskab." Han ser på Lady Tahne med et blik, der ser næsten helt undskyldende ud.
"Man taler jo kun som man har forstand til."

[Knight of Camelot]

((Tahne og Cate))

Lady Tahnes øjne kniber sig sammen, og hun ville sikkert have rejst og skældt Kaptajnen hæder og ære fra, hvis ikke Lady Cate i det samme griber sin kusines hånd og standser hende.
"Der er skam ingen skade sket, Kaptajn Northwood," svarer hun med et varmt smil. "Uanset hvad min søn vælger, er jeg sikker på, at han vil tjene sin konge med ære."

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore observerer et øjeblik Lady de Jupalle med samme årvågenhed som når man står overfor en modstander i nærkamp. Så nikker han til Lady Cate.
"Det er jeg ikke i tvivl om, Mylady." svarer han blot.

[Knight of Camelot]

((Cate))

Lady Cate smiler varmt til Kaptajnen og klapper sin kusines hånd. "Min kusine lyder nogle gange, som om hun ikke rigtig velforvaret," siger hun med en kvindelig forlegenhed. "Det håber jeg, at De vil bære over med, Kaptajn."

((Tahne))

Lady Tahne veksler blikke med sin kusine. Så sænker hun sky blikket efter at have set på Kaptajn Northwood igen. "Jeg undskylder for min løse og utilstedeligt skarpe tunge, min herre," siger hun langsomt.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

"I er tilgivet, Mylady." Svarer kaptajnen og lader et smalt smil finde vej til læberne. "Lad os ikke tale mere om det."

[Knight of Camelot]

((Tahne))

Lady Tahne ser kort op for at fange et glimt af det smalle smil om hans læber og besvarer det med et lettet, yderst kvindeligt og yndigt smil.

((Cate))

Lady Cate fortsætter med at smile til den unge kaptajn. "Min unge kusine glemmer så let, at en skarp tunge ikke tiltrækker en kommende ægtemand. Men hun forstår at erkende sine fejl og bekæmpe dem."

Måske er der et eller andet i Lady Tahnes øjne, der fortæller, at hun ikke er helt enig. Og i Lady Cates øjne glimter der et eller andet drillende glimt, da hun ser på sin kusine. Kvinders spil.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

den opmærksomme vil opdage at Theodore kniber øjnene sammen, som han betragter de to kvinders interne måde at kommunikere på, og han ser ud til at fundere over noget. Han forsøger sikkert at gennemskue det spil de har kørende, og med den vis baggrundsviden får han en god fornemmelse for hvad der foregår. Han er ikke helt dum.

"Den stærkeste kriger er den, der kender sine egne svagheder." Siger han med en let, måske endda helt næsten spøgefuld tone, da Tahne jo naturligvis ikke er nogen kriger.

[Knight of Camelot]

((Tahne))

"Jeg var ikke klar over, at ægteskabet var ligesom at føre krig, Kaptajn?" svarer Tahne i en let forvirret tone.

((Cate))

"Kæreste, det er det da heller ikke." Lady Cate klapper sin kusine på hånden. "Det er en rar, tryg position i samfundet at være gift."

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore blødt henkastet på den ene skulder og svarer Lady Tahne.
"Man kan vel sige at krigsførelse på mange måder er et samarbejde, såvel som ægteskabet og familien er det. Der er brug for sammenhold og loyalitet, der er brug for lederskab og lydighed. "