Alle veje fører til markedet!

[Anne den Forsigtige]

((Fortsættelse fra: Igennem folkets øjne!))

Til trods for at der egentlig var mange af markedets mennesker henne ved den store moder kirke for at se den nye konge var markedet stadigvæk åbent i den forstand, dog så det ikke ud til at mange af butikkerne var åbnet op endnu. En optimistisk Cecilia smiler blidt imens at hun kommenterer:
,, Tiden flyver.. så de kommer nok!", det lyder næsten som siger hun det bare højt for sig selv, som for at bekræfte hendes tanker. Rose forholder sig stille og rolig, og ser sig meget nysgerrigt omkring!

[Kasper den Modige]

Paulina ser sig omkring på markedet. Der er godt nok ikke meget liv, men det er nu ikke en dårlig ting. Markedet er normalt et travlt sted, og det er nu rart for en gangs skyld ikke at skulle kæmpe sig gennem en hel flok. Når markedet så langsomt kommer til live igen, så er de har jo allerede.
"Det gør de nok inden længe." Hun kaster et flygtigt blik hen over markedspladsen. "Er vi på udkig efter noget særligt?"

[Anne den Forsigtige]

((Cecilia))

Den smukke rødblonde kvinde ser sig lidt omkring, inden at hendes opmærksomhed igen retter sig imod Paulina, og et blidt smil kommer på hendes læber, imens hun læner sig ganske let imod denne for at hviske en smule lavt:
,, Jeg havde mine øjne på det smukkeste broderede tørklæde herinde i sidste uge..", en mild latter kom fra hende og hun trak lidt længere væk.
,, Men det er ikke noget som man skal snakke om for højt blandt mandfolk... ", et smil prydet endnu hendes læber imens hun så sig søgende omkring efter en bestemt bod.

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Paulina ler ganske let, ved den anden kvindes bemærkning. Med et vidende blik nikker hun bekræftende.
"Nej, nej. Den slags har mænd nu engang ikke forståelse for."

Det er nu ikke fordi Paulina er den store materialist. Hendes mange år i klosteret har været uden andet end nogle få personelige ejendele, men hun klarede sig fint. Hun afskyr dog ikke fra at eje et par ting eller to, som nogle munkeordener ellers gør. Lige nu kunne hun frygteligt godt bruge noget ganske bestemt.

"Jeg har ikke været her i nogen tid. Men jeg håber sådan på at kunne finde en børste til mit hår."

[Anne den Forsigtige]

((Cecilia))

Cecilia lyser nærmest op som en lille stjerne i det hendes nye veninde nævner at hun mangler en børste:
,, En børste siger De? Så ved jeg lige hvor vi skal gå hen af! De har så smukke børster og spejle, dog er det ikke billigt, men ikke uoverskueligt!", hun ser ned på Rose der fraværende har set sig omkring og ikke fulgt med i hendes mors og Paulina's samtale. Cecilia giver hendes datters hånd et lille klem som tegn på at hun ikke har glemt hende. Derefter følger hun målrettet Paulina hen imod en lille bod, hvor der vil befinde sig alverdens ting, børster blandt andet. Nogle lavet i det fineste træ, med udskårne mønstre i forskellig art, og andre der bare ville se normale ud, uden udsmykningen men stadig af smukt træ.
,, Se det her er et smukt stykke håndværk!", siger Cecilia og peger ned på en pæn børste, i lyst træ, med små roser udskåret i træets yderkant.

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Paulina følger overasket med. Det lader til at Cecilia kender markedet meget bedre end Paulina gør, og måske endda er vant til at færdes her. Det er de fleste nok - det er trods alt en af de vigtigste dele af byen for mange.
Jeg bør komme her noget oftere. Men jeg har altid rigeligt at se til.

De når til boden, og Paulina ser ned på den børste som Cecilia har valgt. Det er lige netop sådan en, hun havde forestillet sig.
"Den er jo bedårende." Hun betragter mønstret, og følger dets bløde kurver i de smukke roser.

[Anne den Forsigtige]

((Cecilia))

Cecilia giver Paulina et blidt smil. Tydeligvis glad for at kunne hjælpe hende med at finde denne lille vigtige ting. Når alt kom til alt, så var det vigtigt med en god børste!

,, Ja, smuk er den skam!", samtykker Cecilia.
,, Men udover det er den også lavet af noget godt træ..", tilføjer hun.
Hun var godt nok ikke hustru til en skovhugger, men når man levede i skoven med en mand, vis arbejde bestod i at passe på den, så lærte man en ting eller to om naturens goder!
,, Hvis vi så bare kunne finde bodens ejermand...".
Cecilia ser sig søgende om ved boden for at få øje på bodens ejer.

[Knight of Camelot]

((Bodens ejer))

"De damer...."
En ældre mand kommer humpende ud fra et nærliggende telt. Han støtter sig til en stok og virker lidt krumbøjet, men hans barkede ansigt er mildt og venligt.
"Finder de ærede damer noget, som I kan bruge?" spørger han.

[Anne den Forsigtige]

((Cecilia))

Den blonde kvinde ser straks op da bodens ejer kommer humpende imod dem. Hun giver et mildt smil fra sig og nikker anerkende som en hilsen.
Da denne kommer helt hen til boden, nikker hun imod børsten som Paulina har vist interesse.
,, Jo vist. Hvad ville De kræve for sådan et stykke håndværk?", spørger Cecilia med et fast blik, og ser afventende på herren bag boden.

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Paulina ser skiftevis fra børsten til manden. Hun gad vide, om børsten er hans håndværk, eller om han har købt sig til den. Smuk er den i hvert fald.
Hun har snart været uden børste i en rum tid, og det ville have været nærmest umuligt at holde styr på håret, hvis ikke en af de andre piger havde lånt hende sin.

[Knight of Camelot]

((Ejer))

"Jo, for sådanne to yndige fruer vil jeg sætte prisen til to kobberstykker." Den ældre mand smiler vemodigt. "Det er min søns håndværk. De sidste han lavede, inden Gud tog ham til sig."

[Anne den Forsigtige]

((Cecilia))


Cecilia for et bedrøvet udtryk da han nævner sønnens død og siger med oprigtighed i stemmen:
,, Det gør mig ondt at høre.. men det er da dejligt at se at De stadig for dagene til at gå!", hun giver et opmuntrende smil fra sig og ser hen på Paulina.
,, Den er vel nok smuk!".
Den lille pige ved hendes side, river let fat i moderens kjole og hun ser ned.
,, hm?", lyder det fra Cecilia.
Den lille Rose viser et flot bånd frem, i en pæn grøn farve som den unge datter tilsyneladende har fundet i blandt de forskellige vare i boden.
,, Se mor, er den ikke flot!", siger Rose henrykt og lettere sigende.
, Joo... det er den da..", tilføjer Cecilia en smule skeptisk.

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Paulina ser med et lille smil ned på Rose, da denne viser båndet frem. Hun kan ikke lade være med at tænke på, hvor heldig Cecilia er ved at have så sød en datter.
Hun fisker diskret en lille læderpung frem fra et usigeligt sted.

"Hvor meget skal De have for både børsten og båndet der?"

[Knight of Camelot]

((Ejer))

Den ældre mand smiler ned til Rose. "Det er en smuk farve til en smuk pige," siger han og ser på Paulina. "To kobberstykker. Jeg lægger båndet ind sammen med børsten for de damer."

[Anne den Forsigtige]

((Cecilia))

Cecilia ser en smule overrasket hen på Paulina da hun beder om prisen på både båndet og børsten, og man kan svagt skimte et lille glimt af forargelse men det forsvinder dog lige så hurtigt som det kom.
Da manden bag boden tilbyder en samlet pris for begge tingende, lader Cecilia kvinden købe båndet, selvom hun ikke bryder sig om tanken.
Hun ser ned på Rose der hviner i glæde, og knuger det flotte bånd ind til sig. Dog rødmer hun svagt da den ucharmerende bodsmand, komplimentere hende, og søger tilflugt bag hendes mor.
Cecilia giver Paulina et venligt blik, og ser derefter ned på Rose.
,, Sig tak til Frk. Sancha..."
Rose tager mod til sig, og forlader sit skjul for at neje pænt foran Paulina.
,, Jeg takker mange gange, for den fine gave!".