Alle veje fører til markedet!

[Kasper den Modige]

Paulina smiler venligt til manden, og betaler ham de to kobberstykker. "Det er meget venligt af Dem Hr.

Hun vender sig derefter mod Rose og Cecilia, og kan ikke lade være med at rødme en smule, da den yndige Rose nejer pænt.
"Det var da så lidt. Jeg er sikker på, at det vil klæde dig."

[Knight of Camelot]

((Ejer))

"Blot en fornøjelse stadig at se sunde ansigter og smil efter alt hvad vi har gået igennem." Manden bukker stift og trækker sig tilbage, så han kan se til andre kunder.

[Anne den Forsigtige]

((Cecilia))

Cecilia smiler høfligt til Paulina, og giver bords manden et anerkendende nik inden hun vender sig og tager sin lille pige i hånden, som stadig er dybt fascineret af hendes flotte nye grønne bånd.
Cecilia, sætter sin frie hånd på ryggen.
,, Uha... nu er det vist også tid at sidde.. ", hun ser imod Paulina.
,, Har De lyst til at tage med på Martha's kro?... Kroværten er sådan en behagelig mand! Så giver jeg noget at spise, som en lille tak fra mig og Rose", hun ser smilende ned på Rose der med det samme lyser op idet hendes mor siger kroens navn!
,, Jae! Skal vi hen til Wilfred?!"
,, Så så så.. ", tysser hendes mor, og Rose ser ud til at skrue sin begejstring en smule ned.
,, Jeg mener selvfølgelig.. Hr. Badger!", siger hun en smule for overbevisende.
Cecilia griner mildt, og ser afventede hen på Paulina.

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Paulina kan ikke lade være med at le over den lille piges entusiasme. Hun kender godt Martha's kro, de fleste i London gør vel, og hun har været der et par gange før.

"Jo det ville da være en fornøjelse"

Hun gemmer børsten af vejen et sted og træder væk fra boden. Der er så småt ved at komme flere mennesker til markedet, men ikke så mange som man måske kunne forvente. Måske er kronningsceremonien fortsat lidt længere.

[Anne den Forsigtige]

((Cecilia))

Cecilia giver endnu et blidt smil fra sig da Paulina acceptere invitationen, og tager sin lille pige i hånden. Begynder dernæst at gå.

,, har De nogen familie her i byen, frøken Sancha?", spørger Cecilia interesseret, i hvilken social status kvinden mon besidder.

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Paulina følger med op på siden af Cecilia. "Nej desværre. Herren tog begge mine forældre under den frygtelige sygdom et par år tilbage. "

Hun er stille i et øjeblik. Til dagligt tænker hun ikke så meget på sine forældre, men engang i mellem nævner hun dem i sine bønner, og beder til Gud om, at de er et bedre sted nu.

"Har De selv familie? Jeg kan næsten ikke lade være med, at spørge Dem, om De er i familie med Kaptajn Northwood.

[Anne den Forsigtige]

((Cecilia))

Cecilia for en lettere trist mine, da Paulina nævner sine forældres død. Det var så tragisk med de mennesker der mistede deres kære. Selv kunne hun ikke udstå tanken om at miste sine egne, eller undvære sin elskede Marcus, eller Rose, for ikke at nævne Cedric.
,, Det gør mig ondt..", sagde hun med oprigtighed i stemmen.
Til det andet spørgsmål lyser den lille Rose op hurtigt, da der kom et spørgsmål hun kunne svare på:
,, Ja, Onkel Theo?", spørger hun.
Cecilia ser ned på hende og laver en: så så - mine, og giver små smæld med tungen.
Hun ser derefter hen på Paulina:
,, Ja, han er min mands broder, og deraf min svoger.", svare hun.
Hun rynker brynene kort og ser betænksom ud.
,, De er bekendt med hinanden??", spørger Cecilia en smule for nysgerrig måske.

[Kasper den Modige]

((Paulina))

"Javel ja." Paulina nikker eftertænktsomt. Kaptajn Northwood kender hun skam godt.

"Jeg har skam mødt Kaptajnen før. En god mand, vellidt af de fleste er jeg overbevist om."
Paulina har egentligt ingen idé, om det er sandt eller ej. Kaptajnen er vidst ikke den mest snaksalige af folk, men Paulina synes i hvert fald selv om ham.

"Igen ønsker jeg ikke at snage, men ved De om Kaptajnen er gift?"

[Anne den Forsigtige]

((Cecilia))

Cecilia smiler til Paulina da hun nævner Theodore's værd.
Hun må dog indrømme at hendes svoger er hende noget af et mysterium, selv bryder hun sig- .. hendes flygtige tanker for en ende da hun nægter at tænke tanken fuldt ud.
Da Paulina spørger indtil om Theodore har indgået giftemål, kommer der igen et ravne glimt i de lyse grønne øjne:
,, Nej, det kan man ikke just sige.. måske skulle De lære ham bedre at kende? Undskyld min direkte måde at sige det på, men han kunne trænge til en smuk kvinde som Dem, Frøken Sancha!".

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Paulina ler forlegent. Hun får gerne komplimenter, men bliver nu alligevel altid forlegen. Hun smiler og lægger venstre hånd på det lille kors, som hun bærer om halsen.

"Det kunne Kaptajnen måske. Men jeg har viet mit liv til Herren, forstår De nok, og et sådant løfte bryder man ikke bare sådan."

[Anne den Forsigtige]

((Cecilia))

Det ravne agtige glimt i de grønne øjne slukkes lige i det øjeblik Paulina nævner at hendes liv er viet til herren. Det var der skam ikke noget i vejen med, men det var nu synd for den kære Theodore at han endnu ikke havde fundet sig en kærlig hustru.

,, Det er også et meget smukt erhverv!", konstatere Cecilia og smiler venligt.
,, Jeg prøver selv at tjene herren på bedst mulig vis, han er jo nu engang vor frelser, så jeg mener det er vigtigt at vise ham taknemlighed ved at tage den rette vej og ikke gå i synden!".
Hun smiler stolt og giver et anerkendende nik til Paulina imens de fortsætter imod Martha's kro!

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Paulina smiler for sig selv. Et eller andet siger hende, at Cecilia og hende har helt forskellige opfattelser af, hvordan man tjener Herren. Den måde Cecilia omtaler den rette vej, og synden lyder for Paulina lige nøjagtigt som de sørgelige nonner i klosteret, som hun forlod. Nonnerne, som aldrig vil opleve andet end klosteret, og deres ensomme små værelser.
Men det er nok ikke det bedste emne for Paulina og Cecilia at diskutere, de har trods alt lige mødt hinanden.

"Det er vel hvad vi alle prøver. På hver vores måde."
Hun drejer kort hovedet som de går, og ser på Cecilia.
"Hør, hvad laver Deres mand egentlig? Jeg går ud fra, at De selv har hænderne fulde med de daglige gøremål."

[Anne den Forsigtige]

((Cecilia))

Cecilia går med den yndige lille Rose i hånden som efter lidt tid ikke helt har holdt fokus på hvad hendes mor og den venlige Paulina har snakket om indtil nu. Efter Paulina's ord ser Cecilia hen på hende igen, med et julelys i øjnene så og sige, i det der bliver spurgt ind til hendes kære husbond!
,, Han beskytter skoven, fra røvere og andre... syndige mennesker, passer på krybskytter ikke kommer og går som de har lyst! Det ville jo ikke være særlig retfærdigt overfor de hårdt arbejdende jægere.", forklare Cecilia, og smiler stolt.
Den lille Rose lyser ligeså også op i et stort smil da der bliver talt om hendes far og vælger hurtigt at indføre:
,, Far er en helt! Han er skovens ridder, og når jeg bliver stor, vil jeg giftes med en helt ligesom far!", erklærer den lille Rose.
Cecilia griner stille for sig selv og ser med venlige øjne ned på sin datter.

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Paulina kan ikke lade være med at le. Rose er da den sødeste lille pige man kan forestille sig.
"Javel ja." svarer hun, som svar til både Cecilia og Rose.
Hun drejer ned af en sidegade. "Det må være spændende, at være..." hun tænker et øjeblik, ikke helt sikker på hvad det rigtige ord er, "Skovridder?"

[Anne den Forsigtige]

((Cecilia))

Cecilia følger med Paulina da hun drejer ned af en side gade, med den stolte lille Rose i hånden.
,, Det må De nok spørge min mand om, men hans erhverv er skam et man kan være stolt af, præcis som Deres eget!", påpeger Cecilia og giver et venligt smil.
,, Har De altid vidst at De ville tjene Herren?".