Må jeg præsentere...

[Brahndaan den Hellige]

((NPC))

En herold træder ud af kirken, og stiller sig på det øverste trappetrin, hvorfra han beskuer det bølgende menneskehav foran sig. Den ophidsede mumlen, der før lød højt ud over hele pladsen, forstummer i takt med, at det breder sig ned gennem rækkerne, at døren er blevet åbnet. Herolden retter sig op og hæver sin myndige stemme, der er vant til at overdøve larm og uro.

"Jeg præsenterer: Kong Phillip I af England, Irland og Frankrig!"

[Knight of Camelot]

((Phillip))

Det er muligt, at herolden taler roligt og myndigt, men den netop nykronede konge inde i kirken er langt fra rolig og myndig.

Phillip åbner og lukker sine hænder og gnider dem kort mod hinanden. Hans håndflader er svedige. Han sveder i den tykke purpurfarvede hermelinkåbe og kronen strammer om hans hoved. Det gør ondt, og han er svimmel.
Foran ham er døren åbnet ud til balkonen, hvor han skal modtage folkets hyldest som den nye regent. Han skal bare træde gennem den.
Og hvis han ikke snart gør det, kommer der sikkert en flok munke og skubber ham ud.

Han drejer hovedet let for at se på sin livvagt. Ardeth har allerede placeret sig ved siden af døråbningen, parat til at træde igennem så snart Phillip gør det.

Den unge konge af England ranker ryggen og tager en dyb indånding, så han ikke føler så meget, at han bliver kvalt.

Så træder han gennem døråbningen og ud i sollyset.

[dawn]

((Giles))

Hofnaren kunne godt se på den unge konge at han var nervøs, men hvem ville ikke være det i den situation? Giles havde kendt den gamle konge før han døde, og derved også prinsen før han blev kronet, så han kunne nemt se på hans ansigt, at han var meget utryg. Han kunne dog ikke gøre noget for ham lige nu, men hoppede i stedet nogle trin op ad trappen, da den nykronede konge trådte ud på balkongen.
"Hil jeres konge" råbte han højt til forsamlingen, og bredte sine arme ud imod dem. Hans ansigt var skjult bag en maske af lyst læder, formet som et fuglehoved og hans arme dækket af skinende fjer. Han smilede bredt og løftede det gyldne æg han havde i den ene hånd, for at imitere en konge. De lange fjer fra hans maske dansede ide han bevægede sig, og fik ham til at se meget levende ud.

[Knight of Camelot]

((Phillip))

Den unge konge løfter hånden i en vinken til sine undersåtter og ser kort ned på sin kongelige hofnar. Hvor han misunder ham for den maske... Phillip ville lige nu ønske, at han havde en maske at skjule sig bag. Alligevel ser han stadig lige rolig ud.

[dawn]

((Giles))

Giles lyse hår danser om hovedet på ham, ide han hopper rundt på trappen, som en større fugl der meget gerne vil gøre sig opmærksom på sig selv.
"Min kære forsamling" siger han højtideligt "Jeg lover højt og helligt at gøre alt hvad der står i min magt, for at i skal have friske æg hver morgen"
Han hopper ned ved siden af en af vagterne, velvidende at lige netop denne virkelig ikke kan udstå ham.
"Du! min gode herre! Du skal være eders høg!" Siger han selvsikkert, fordi han ved at vagten ikke må røre sig. Han placere staven, han har i den anden hånd, på hans skulder, som om han slår ham til ridder.

[Knight of Camelot]

((Phillip))

Phillip kan mærke, at blodet er ved at løbe fra hans vinkende hånd, men han bliver trofast ved. bag ham står hans livvagt og holder øje med hele folkemængden uden at fortrække en mine i sit tatoverede ansigt.

[dawn]

((Giles))

Giles afslutter den lille scene ved at give valgten et lille slag med staven, og hopper så i sikkerhed fra ham. Vagten sender ham et glædende dræberblik, men Giles smiler bare spydigt tilbage til ham. Han ser sig omkring, han elsker sit job, at provokere folk er det bedste han ved.
han lader sig falde lidt i baggrunden, for nemmere at kunne slippe ubemærket op ad trappen. For at se.. en af sine yndlings offer: Ardeth!

[Knight of Camelot]

((Phillip))

Phillip fortsatte med at smile og vinke til sit folk. I baghovedet er han allerede ved at remse op, hvor mange pligter han skal sørge for at have udført inden solnedgang.

Bag ham bliver hans livvagt fortsat stående ubevægelig - det eneste han gør, er at række ud og lukke døren ud til balkonen.

[dawn]

((Giles))

Giles er nød til at lave et mindre krumspring for ikke at løbe ind i døren, der bliver lukket lige for næsen af ham. Han står klods op ad døren og overvejer hvad han næste træk skal være, for han er godt klar over at livvagten udenfor lukkede døren, for at forhindre ham i at komme ud på balkongen. Langsom åbner han døren op igen og stikker kun lige det yderste af ansigtet udenfor, så meget som masken tillader.
"Ardeth~~" hvisker han i et syngende tonefald. "Ardeth, er hans majestæt kongen snart færdig med at vinke? så du kan komme ind og underholde mig??"

[Knight of Camelot]

((Phillip))

Måske er Hans Majestæt travlt optaget af at vinke til sit folk, men det betyder ikke, at han ikke kan høre, hvad der foregår bag hans ryg.
Hofnarren. Giles må åbenbart være blevet træt af at underholde folket fra trappen.

((Ardeth))

Den kongelige livvagt holder blikket rettet mod kongen og svarer ikke narren på hans spørgsmål. Faktisk er det, som om narren ikke rigtigt eksisterer i hans verden.

[dawn]

((Giles))

Giles åbner døren lidt mere for at kunne komme lidt længere ud på balkogen. Han er omhyggelig med at holde sig ude af folkets synsvinkel, for han er ret sikker på det ikke er på sin plads, at blive set deroppe.
"Ardeth~ Altid glad for at se mig" siger han og læner sig op af dørkarmen, total ligeglad med livvagtens manglende respons.

[Knight of Camelot]

((Phillip))

Det er muligt, at Hans Majestæt står med ryggen til døren, men det betyder ikke, at han ikke ved, hvad der foregår bag hans ryg. Han hører stemmen fra døren. Hofnarren. Hans smil bliver en anelse mere afslappet.

((Livvagt))

Ardeth bliver roligt stående med hånden hvilende på sit krumsværd i bæltet. Han kunne lige så godt have været en gargoyle hugget i sten.

[dawn]

((Giles))

Giles lader sig glide ned på gulvet, for stadig at holde sig ude at mængdens syn. Han smidige krop tillader ham at orme ubesværet hen ad gulvet for at komme nærmere Ardeth. Han ruller om på ryggen, for livgardens fødder, og lægger armene om bag hovedet. Han siger ikke noget, smiler bare stort og bliver liggende sådan.

[Knight of Camelot]

((Ardeth))

Ardeth har skam bemærket narren - måske mere end han vil indrømme. Men hans mørke blik forbliver rettet mod Kong Phillip, som han skal beskytte uanset hvad. Også på trods af en distraherende hofnar.

((Phillip))

Phillip må anstrenge sig for ikke at le højt. Han har ud af øjenkrogen opdaget narrens træk, og det morer ham. Giles har endnu en gang bevist, hvorfor han er den bedste nar i England.

Den unge konge vender sig halvt mod hofnarren og sin livvagt og rækker hånden frem. "Giles." Han vinker hofnarren over til sig. Det er stærkt imod enhver tradition, men Phillip er ligeglad. Han er konge, og lige nu gør kongen, som kongen vil.

[dawn]

((Giles))

Det gav et lille ryk i narren, da han hørte kongen kalde på ham. Han kom hurtigt på benene og bukkede
"Deres Majestæt.." sagde han alvorligt og kom hen til ham uden nogle krumspring, det var trossalt kongen som talte til ham. Han var ikke alt for begejstret ved situationen, men han havde maske på, sp det gik nok.