Dit hjerte er hvor din familie er.

[Anne den Forsigtige]

(( Cecilia ))

Cecilia ser op på Markus efter han har talt, og kniber et øjeblik øjnene en smule sammen, som om hun overvejer et eller andet, hvilket er meget tydeligt at se da Cecilia ikke er særlig god til at ligge låg på følelser.
Hun ryster dog på hovedet og fokusere på at lappe Cedrics bukser.
,, Det skal man selvfølgelig ikke... men man skal alligevel komme hinanden ved ikke sandt?", med det sagt tager hun bukserne op for sig og ser vurderende på den, inden hun tager den hen til sig igen og begynder at gøre det færdigt.
,, Han er trods alt familie."

[Julie den Ærværdige]

((Marcus))

"Det er det jeg mener, Cecilia." Svarer Marcus og retter sig op i stolen igen med et suk.
"Når man fravælger sin egen familie, sådan som han har gjort..." Af en eller anden grund dør sætningen ud før han fuldender den, han er for træt til at finde de rigtige ord, så Marcus ryster opgivende på hovedet i stedet for.
"Måske går det over en dag, hvem ved."

[Anne den Forsigtige]

(( Cecilia ))

Cecilia ser op på ham med et smil, som for at sige: det er okay - idet han ikke kan finde ord.
Til det sidst nævnte nikker hun, imens hun bider tråden over og binder en knude, da bukserne er færdige.
,, Det kan vi bede til..".
Hun ser hen på ham med et lille smil på læberne, hvorefter hun igen rækker Cedrics bukser ud for sig, og vurdere at det er godt nok.
Hun rejser sig med dem, og går hen for at ligge tingende på plads, for derefter at vende sig imod Markus.
,, Vil du med i seng, eller bliver du oppe og holder ilden med selskab lidt endnu?"

[Julie den Ærværdige]

((Marcus))

Næsten som om Cecilias var forudseende, gaber Marcus i samme øjeblik som hun spørger.
"Man må vist hellere...." Siger han og strækker sig i samme bevægelse som han rejser sig.