Afhøring af to fornemme damer

[Knight of Camelot]

((Lady Anvil))

"Men jeg må insistere, Kaptajn," siger Lady Anvil. "Kom nu indenfor."

((Lady Tahne))

"Min kusine trænger også til at sidde ned," siger Lady Tahne og tager Cates arm. "De er velkommen her, Kaptajn." Hendes brune øjne ser længe på ham uden at blinke.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore gengælder Lady Tahnes blik da hun ser på ham med sine mørke øjne, der er noget af det mest indtagende ved den unge kvinde. Derfor burde han være glad for at hun lader blikket dvæle ved ham, så hans blik for lov at møde hendes, men i stedet forvirrer det ham blot. Lady Tahnes blik er så fast og stædigt som han aldrig før har det hos det kvindelige køn. Hun er virkelig noget for sig.

"Jeg takker for Jeres gæstfrihed." Svarer han til begge de unge damer og følger efter dem.

[Knight of Camelot]

((Lady Tahne))

Lady Tahne sænker respektfyldt sit blik, før hun følger sin kusine ind i den lille stue, hvor Lady Anvil og hendes mand plejede at modtage gæster.
Gulvene er dækket af tykke tæpper, og møblerne er skåret kunstfærdigt i mørkt træ. Sollyset strømmer ind ad vinduerne og lyser rummet op i lange striber.

((Lady Anvil))

Lady Anvil sætter sig ned i en stol, og Lady Tahne sætter sig ved siden af hende. "Må vi høre, hvad vi kan gøre for Dem, Kaptajn?" spørger hun venligt.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore sætter sig ned i en af stolene overfor de to damer, med fødderne solidt plantet på gulvet og en rank holdning. Så rømmer han sig igen.
"De damer kan svare mig på, hvem I så i kirken, da I besøgte klosteret tidligere idag."

[Knight of Camelot]

((Cate))

Lady Anvil lægger hovedet på skrå med en bekymret mine. "Hvem vi så i kirken, Kaptajn?" gentager hun langsomt, som om ordene skal vendes i hendes hoved. "Jeg er bange for, at der ikke var andre end de sædvanlige munke. Vi kommer der så tit, så vi kender de fleste ansigter."

((Lady Tahne))

"Vi er kvinder. Vi ser ikke på mænd. Og slet ikke munke," siger Lady Tahne og ser irettesættende på Theodore.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore nikker til deres ord, egentlig temmelig uanfægtet af Lady Cates irettesættelse, og ser indgående på de to kvinder.

"Det forstår jeg, Mylady." Svarer han roligt til Cate.
"Men jeg må bede Jer om at prøve alligevel, om ikke I kan komme i tanke om noget bemærkelsesværdigt. En munk der ikke så ud som de andre, måske?" Han hæver sine øjenbryn ganske let til den yndige Lady overfor. Han er ikke vant til at afhøre folk, for det er normalt noget kirken eller domstolen tager sig af, men han ved dog, at ledende spørgsmål kan have en god virkning.

[Knight of Camelot]

((Lady Tahne))

"Der var flere munke, der ikke så ud som de andre," siger Lady Tahne alvorligt. "Gud har i sin kærlighed skabt os forskelligt, og mange af de gamle ordensbrødre var døde af pest."

((Lady Cate))

Lady Cate gisper rystet over sin kusines ord og slår hænderne for munden. "Tahne!!"

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore nikker forstående af Lady Tahnes ord, men forklarer så:
"Det er sandt, Mylady, men det var dog ikke just det jeg mente." Han ser bort fra Cates udbrud, for det er vel forståeligt nok at den unge Tahne kunne misforstå. At hun måske skulle have ment det sarkastiske er gået helt hen over hovedet på kaptajnen, for det er ikke en evne kvinder besidder i hans forstand.

[Knight of Camelot]

((Tahne))

"De spurgte, om der var nogen munke, som vi ikke havde set før," siger Tahne alvorligt. "Og jeg svarede."

((Lady Cate))

"Kæreste, vær nu sød at beherske dig lidt." Lady Cate giver sin kusines hånd et klem og smiler til Kaptajnen. "Jeg er bange for, at vi ikke kan være til meget hjælp, Kaptajn. Der er kommet så mange nye ansigter i klostret siden..." Hendes stemme svinder hen.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore nikker kort til Tahne, igen forstående, som for at vise at han hører hende, omend hun ikke bidrager med så meget brugbart. Hvad havde han også forestillet sig? Der er grund til at kvindfolk, om de er adelig eller ej, ikke normalt blandes ind i mændenes sager. De bliver blot forvirrede.
Han retter på sig i stolen.
"Det er forståeligt, Mylady." Svarer han hurtigt Lady Cate.
"Og i så fald vil jeg bebyrde Jer mere, men blot takke for Jeres tid. Skulle I komme i tanke om noget, må I dog ikke tøve med at sige til." Han ser fra den ene til den anden, sluttende ved Lady Cate, der trods alt er husets frue.

[Knight of Camelot]

((Lady Cate))

Lady Cate smiler varmt til ham. "Det vil vi gøre, Kaptajn." Hun rejser sig elegant, og Lady Tahne følger hendes eksempel.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Kaptajnen tager lædersnoren hovedet, så han holder hjelmen i sin hånd i stedet for at have den hængende bag ryggen. Så bukker han for de to fornemme damer.
"Tak, Mylady," Siger han og rejser sig igen. "Selvom det var under beklagelige omstændigheder, var Jeres selskab som altid en fornøjelse." Han ser fra den ene til den anden, stadig med en kende alvorlig mine, selvom han giver et åbenlyst kompliment, men der er dog en smule varme i hans brune øjne.
"God dag." afslutter han derpå. "Jeg kan selv finde ud."

[Knight of Camelot]

((Lady Cate))

"De er altid velkommen her, Kaptajn," siger Lady Cate med et varmt smil og ser derefter over på sin kusine. "Tahne, kæreste, vil du vise Kaptajnen ud?"

((Lady Tahne))

Lady Tahne ser noget forbløffet på sin kusine, men hun fatter sig hurtigt og nikker. "Selvfølgelig, kære kusine." Hun går hen til Kaptajn Northwood og slår let ud med hånden. "Denne vej, Kaptajn."
Typisk Cate at påtvinge hende en mands selskab...

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Kaptajnen skænker Tahne et blik da han følger med hende.
"Mange tak, Mylady. " Siger han blot, men man kan se i hans øjne at tænker længe over noget, måske noget der handler om Lady Tahne, det er ikke til at tyde. Som om han selv pludselig bemærker det, begynder hans blik at vandre andre steder hen.
"Det er virkelig et smukt hjem, Jeres kusine holder." Bemærker han så.

[Knight of Camelot]

((Lady Tahne))

"Cate har altid haft evner for at gøre sit hjem smukt og varmt," svarer Tahne og drejer hovedet for at se på ham med sine brune øjne. Det varer et par åndedræts tid for længe, før hun sænker blikket, som det sømmer sig. "Hun vil sikkert tilbyde at vise Dem rundt, hvis De kommer igen med et mindre alvorligt ærinde."