Afhøring af to fornemme damer

[Julie den Ærværdige]

((Theodore, senere efter "Til Arkiverne"))

Det er eftermiddag da den unge kaptajn bevæger sig ind i Londons finere kvarterer. Han er gående denne gang og hesten sat i stald, for han ønsker at fremstå en kende mere uformel når han skal gøre dette besøg. Af samme grund foretager han besøget alene.
Han lader nysgerrigt sine brune øjne glide hen over bygningerne som han passerer mens han går. Det er ikke så tit han kommer forbi denne del af byen, i forhold til andre, mere udsatte steder, men han har intet problem med at finde rundt. Ej heller at finde til huset Anvil, skønt han aldrig har været der før.
Man må håbe at de møder ham med venlighed. Han vil så nødigt være nødt til at træde i karakter over for så yndige, fornemme damer som Lady Tahne og Cate.

Da han standser foran huset, der tilhører familien Anvil, står han et øjeblik og betragter den enorme bygning. Derpå skubber han til sin hjelm, så den glider af hans hoved og ned bag nakken, hvor den hænger i en lædersnor. Håret glattes med en håndflade og fejes væk fra den let fugtige pande. Så træder han op af trappen og slår nogle hårde, faste slag på den nydeligt udskårne trædør.

[Knight of Camelot]

Der høres intet fra den anden side af døren. Kun i de sidste åndedræts tid, før døren bliver åbnet. Da høres tøvende skridt, og så åbnes døren, og en ung, fregnet tjenestepige kigger nervøst frem bag det massive egetræ. Da hun opdager Theodore, slår hun dog hurtigt døren på vid gab og nejer ærbødigt.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore skænker den unge tjenestepige et køligt, neutralt blik.
"Goddag," Siger han og præsenterer sig kortfattet: "Kaptajn Northwood. Man ønsker at tale med Fruen i huset."

[Knight of Camelot]

"Fruen er hjemme." Tjenestepigen retter sig op og træder til side, så han kan komme ind.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore nikker bare kort og går så forbi pigen ind gennem døren, mens han kaster et diskret blik på sine omgivelser, nu da han får husets indretning at se. Med tiden har han vænnet sig til ind i mellem at komme i finere kredse, men han finder det dog stadig interessant at se hvordan adelen indretter sig. Der er sjældent meget smukt at se på i Londons lavere stillede kvarterer.

[Knight of Camelot]

Huset Anvil er pænt og rent. Det ser man straks i det øjeblik, man træder ind over dørtrinnet. Vinduerne er pudset, møbler skurret og gulvet er fejet. Selv på de tyktvævede løbere, der går hen over ankomsthallen og den store trappe til højre, er der ikke et støvfnug at se. Man skulle næsten tro, at Vor Herres engle var strøget gennem huset.

Men på trods at der er rent og pænt, hænger der en stemning af sorg over huset, hvis overhoved er gået bort på tragisk vis.

Tjenestepigen skynder sig forbi Theodore, men i det samme går døren ude til venstre op, og Lady Anvil træder ud i hallen. Hun er stadig klædt i sort, men hendes hår er stadig samlet i den myndige knold, der er med til at kendetegne hende som en gift kvinde - eller enke.

"Kaptajn Northwood." Hun standser kort op, forbløffet. Så smiler hun venligt og kommer ham i møde, idet hun rækker sin hånd frem.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))


"Milady." Theodore hilser husets frue med et ærbødigt buk og tager derpå hendes yndige hånd for at plante et formelt kys på håndryggen. Selvom Lady Anvil smiler forbliver kaptajnens ansigt dog ligeså alvorsfuldt som hidtil, men lige frem uvenlig eller uhøflig virker han ikke.
"Jeg håber ikke, jeg kommer til ulejlighed."

[Knight of Camelot]

((Lady Anvil))

"Slet ikke, Kaptajn," svarer Lady Anvil høfligt. "Jeg håber da ikke, at der er noget galt fat?"

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore retter sig op og fortrækker en rynke i panden ved Lady Anvils spørgsmål.
"Det kan man desværre godt sige, Milady. Så lad mig gå lige til sagen:" Han rømmer sig en enkelt gang.
" Der var en hændelse i klosteret i dag, kort efter Jeres og Lady de Jupalles besøg. Gudsbespottelse af den værste slags. Ikke noget jeg ønsker at beskrive nærmere i en dames selskab," Tilføjer han og lader det blive ved det. Han holder en kort pause før han går videre.
"En sådan gerning ligger naturligvis fjernt fra en dannet Frue som Jer at forestille sig, men forstå mig ret: jeg er her på Fader Lionels bud, da han ønsker at høre om I kunne have set noget, der kan lede til at fange denne udådsmand."

[Knight of Camelot]

((Lady Anvil))

Lady Anvil bliver dødsensbleg, og hun griber om sit krucifiks, der hænger om hendes hals, alt imens hun hurtigt slår korsets tegn. "Gud i himlen hjælpe os!!" hvisker hun bestyrtet.

((Tahne))

"Cate?"
Den anden kvinde i huset, Lady Tahne, kommer frem på toppen af trappen. Hun rynker panden, da hun får øje på Theodore, og hendes panderynke bliver dog ikke mindre, da hun ser sin kusines chokerede ansigt. "Hvad er der sket?"

Lady Tahne går ned ad trappen. Hun har skiftet til en dybgrøn kjole med gyldne broderier langs skørtet og en hvid blondekant langs kraven, der lader hendes skuldre være fri. Hendes lange, gyldenbrune hår hænger frit over hendes ene skulder. Hun har måske været i færd med at flette det, da hun blev forstyrret.

"Kaptajn." Hun standser op for foden af trappen, som om hun vil se ham, inden hun kommer nærmere.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Kaptajnen løfter den ene hånd i et forsøg på at berolige den bestyrtede Lady Cate.

"Jeg beklager at måtte overdrage Jer denne besked, Milady." Siger han med rolig stemme. "Men jeg forsikrer Jer - "
I det samme afbrydes han af en klar røst fra trappen og ser hen i mod den unge Lady Tanné der netop er standset nedenfor.

"Lady de Jupalle." Hilser han kort og sænker hovedet ærbødigt for hende.

[Knight of Camelot]

((Lady Anvil))

Lady Anvil ser med lettelse hen på sin kusine, som om denne holder hele hendes verden sammen. "Kæreste Tahne, der er sket noget forfærdeligt..."

((Tahne))

"Åh, Cate, tag det nu roligt..." Den unge kvinde går hen til Lady Anvil og tager hendes hænder. Så nikker hun afmålt til Theodore.
"Hvad vil De os?" spørger hun, måske med en anelse skarphed i kanten af sin stemme, fremkaldt i bekymringen for sin kusine.

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Antydningen af en rynke kommer et øjeblik til syne i kaptajnens pande, da Lady Tahne slutter sig til dem. Ikke så meget på grund af den skarpe tone i hendes stemme, for snerpede kvindfolk har han mødt en del af, det er mere det blik, hun sender ham. Theodore har aldrig før mødt en kvinde som Lady Tahne, hendes fremtoning synes ham næsten maskulin, og dog med en kvindes ynde.

"Som jeg netop fortalte Lady Anvil," Forklarer han hende. "Er jeg her på baggrund af noget som hændte i klosteret i dag, kort efter de damers besøg." Han venter med at forklare yderligere denne gang.

[Knight of Camelot]

((Lady Anvil))

"Tahne, dine manerer," siger Lady Cate dæmpet til Lady Tahne og smiler til Theodore. "Vi vil selvfølgelig hjælpe Dem, som vi nu bedst kan, Kaptajn Northwood."

((Lady Tahne))

Lady Tahne nikker en enkelt gang til Kaptajnen og giver Cates hænder et klem for at berolige hende. "Hvad er der sket i klostret, Kaptajn?" spørger hun med en bekymret panderynke. "Er alt vel?"

((Lady Cate))

"Kaptajn, De skal da ikke stå her som en uvelkommen i hallen." Lady Cate slipper sin kusines hænder og slår ud med hånden mod døren, som hun selv kom fra. "Vil De ikke sidde lidt? Vi får ikke gæster så ofte."

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))


"En forbrydelse, Milady." Svarer Theodore til Lady Tahne. "Krænkelse af Guds hus. Det rene blasfemi."
Han ser på Lady Anvil da denne bryder ind.

"Tak, Milady." Svarer han hende. "Men jeg er ikke just klædt på til sidde i fine møbler."