|
Post by Julie den Ærværdige on Mar 3, 2011 12:27:58 GMT -5
((Theodore))
Theodore er mildest talt heller ikke selv henrykt, men for ham er der ingen vej uden om. Han har forlængst erkendt at den unge mand næppe ville kunne klare den opgave alene. Skal man have noget gjort ordentligt, må man gøre det selv. Det er nu en gang en ærgerlig kendsgerning.
"I så fald er der intet andet for end at se dem alle igennem." Konstaterer han til broder Tano.
"Hvis I vil vise mig Pavens segl, så jeg ved hvad jeg skal søge efter?"
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Mar 3, 2011 12:39:35 GMT -5
((Tano))
Broder Tano blev helt bleg, og han ser bestyrtet på Theodores hænder. "Nej, nej, nej..!!" Han ryster kraftigt på hovedet. "Det er kun Arkivaren... det er mig... der må røre bøgerne. Men..." Han tænker sig hurtigt om. "I morgen! Ja, kom i morgen og så har jeg byggeplanerne..."
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Mar 3, 2011 12:46:50 GMT -5
((Theodore))
Kaptajnen skænker den unge novice et blik, der for et øjeblik syntes påfaldende mørkt, men det forsvinder hurtigt igen. "I morgen. " Han sukker let. "Meget vel. Jeg takker for Jeres tid, broder Tano." Han sænker hovedet til en temmelig afmålt afskedshilsen.
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Mar 3, 2011 12:49:43 GMT -5
((tano))
Tano er lige ved at ånde lettet op, og han gnider sine svedige håndflader mod sin brune munkekutte. "Må Gud være med Jer i Jeres søgen." Han nikker nogenlunde roligt til Kaptajnen.
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Mar 3, 2011 13:04:07 GMT -5
((Theodore))
"Tak, endnu en gang." Kaptajnen er næsten allerede på vej ud da han siger det. "Jeg vender tilbage i morgen. " Herefter vender han sig om og forlader arkivet.
((og fortsætter et andet sted))
|
|