|
|
Post by Julie den Ærværdige on Feb 19, 2011 10:36:55 GMT -5
((Theodore))
Solen står stadig højt på himlen da Theodore forlader kapellet. Da han går over gårdspladsen mod arkiverne, stopper han op ved klosterets brønd og drejer på håndtaget for at hejse spandende op og sænker da hænderne ned i spanden, idet han samler noget af vandet op i mellem håndfladerne. Vandet er en smule grumset, men klostervand må være rent vand. Det formår da at vaske hans hænder synligt renere, og renser dem forhåbentlig også for det usynlige, geden kan have forpestet ham med. Han tørrer en kølig fugtig hånd over panden og ånder tungt ud, nu da han tillader sig selv en pause. Sommervarmen stiger ham nemt til hovedet. Han samler endnu en håndfuld vand og spejler sig i det, inden han smider det i ansigtet, og mens hans tanker bliver klarere vender han sig om og sender et blik rundt i gården, rundt på alle klosterets fløje der omgiver ham.
Måske er gudsbespotteren stadig inde bag de mure. Måske sidder han lige nu og planlægger sit næste overgreb på en af byens helligdomme. Det irriterer Theodore at tænke på det, præcis som det irriterer ham at tænke på røverne ude i Northwood, der gang på gang overfalder de rejsende, men som ingen gør noget ved - som Theodore burde gøre noget ved, men for øjeblikket ikke kan, fordi andre opgaver er pålagt ham. Den gamle konge kerede sig ikke mere om røverne, selvom Theodore gentagne gange udpegede dem som et problem. Måske kong Phillip vil se med andre øjne på sagen. Man må nævne det for ham en gang man får mulighed for det.
Det er dog kun et øjeblik, han tillader sig selv at hvile. Så retter han sig op fra brønden og fortsætter sin gang over gården mod arkiverne.
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Feb 23, 2011 11:13:06 GMT -5
Der er stadig en del brødre samlet omkring kapellet, og de taler oprørt sammen. Men ingen standser Theodore på hans vej mod arkiverne.
|
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Feb 28, 2011 9:18:12 GMT -5
((Theodore))
Theodore skæver dog også efter enkelte af de munke, han passerer, og tillader sig selv at opfange bidder af deres samtaler, dog uden at forstå sammenhængen synderligt. Det er vel blot oprørte over dagens hændelser, hvilket Theodore udemærket forstår. Munke er nok ikke vant til så meget tumult. De er stille og fredelige folk og trives vel bedst sådan.
Kaptajnen kender godt vejen til klosterets arkiver, for han har været der før i et ærrinde for flere år siden. Bøger og lærdom siger ham intet, men dog er arkiverne ikke et sted man sådan glemmer med det samme. Der er en hel speciel, karakteristisk lugt sådan et sted. En blanding af støv, pergament, læder og noget udefinerbart gammel og glemt.
Den velkendte lugt slår ham i møde, da han åbner døren og træder indenfor.
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Feb 28, 2011 16:33:53 GMT -5
Arkiverne er i skønneste orden, som de altid plejer at være. Man kan næsten forestille sig strømmen af betydningsfulde mennesker, som har vandret ind og ud gennem disse døre efter at have nedfældet deres tanker i de endeløse rækker af bøger, der hviler tungt på bogreolernes hylder.
Men hvor der plejer at være en gammel, pukkelrygget munk trissende rundt mellem de høje reoler, kommer en ganske ung mand gående. Hans ansigt er uden rynker og furer, men magert som efter lang tids svaghed. Håret er ildrødt og samlet i nakken i en hestehale, og hans blik er sænket mod en bog, som han holder i hænderne.
|
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Feb 28, 2011 16:44:43 GMT -5
((Theodore))
Theodore lukker døren bag sig og sender den yngre mand et noget undrende og granskende blik.
"God...Eftermiddag." Siger han en anelse tøvende, dog med den vanlige faste stemmeføring som han altid har.
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Mar 1, 2011 3:47:33 GMT -5
Den unge mand farer umærkeligt sammen, da Theodore træder ind. Han er åbenbart ikke så vant til menneskeligt besøg. Han fatter sig dog hurtigt og bukker respektfuldt.
"God eftermiddag," svarer han med en stemme, der virker noget anstrengt og tynd.
|
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Mar 2, 2011 7:09:20 GMT -5
((Theodore))
Kaptajnen vurderer igen den unge mand med sit alvorlige blik og nikker afmålt til ham.
"Jeg er kaptajn Theodore Northwood." Præsenterer han sig kortfattet og skænker knægten et afventende blik.
"Jeg leder efter arkivaren?"
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Mar 2, 2011 7:11:20 GMT -5
"..." Den unge mand bliver stående og ser stumt på Theodore, som om han har spurgt, om Skt. Michael og hans englehær har været på besøg i arkivet for nylig.
"Eh.... Jeg er arkivaren..." får han så svaret, åbenlyst tøvende og nervøst.
|
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Mar 2, 2011 7:19:30 GMT -5
((Theodore))
Der går et øjeblik før Theodore svarer, hvor han bare stadig ser afventende på den nervøse knægt.
"Virkelig?" Spørger han så, men det vis mere nær en skeptisk konstatering end et egentlig spørgsmål, skal man dømme efter tonen i hans stemme. Han rømmer sig let.
"Udemærket." Fortsætter han så. "I kan hjælpe mig så."
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Mar 2, 2011 7:21:03 GMT -5
((Arkivaren))
"Kan jeg?" Den unge mand blinker et par gange, inden han kommer i tanke om, at HAN er arkivaren. "Ja... ja, det kan jeg vel. Hvad behøver I hjælp til, gode herre?"
|
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Mar 2, 2011 8:03:00 GMT -5
((Theodore))
"Ja." Theodore nikker svagt.
"Jeg har brug for at se bygmesterens tegninger over Sankt Pauls Katedral."
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Mar 2, 2011 8:15:28 GMT -5
((arkivar))
"Tegninger over... Sankt Pauls katedral..." Den unge mand rynker panden. "Sire, er I sikker på, at der eksisterer sådanne tegninger?"
Han begynder at gå ned mellem rækkerne af reoler og ser sig søgende omkring.
|
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Mar 2, 2011 8:38:00 GMT -5
((Theodore))
Theodore rynker brynene en anelse, men det kan den unge arkivar heldigvis ikke se.
"Temmelig sikker, men jeg er ikke den rigtige at spørge i den sag. Det er derfor jeg søger Jeres råd, broder." Tonen i kaptajnens stemme er måske en anelse tør.
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Mar 2, 2011 8:40:14 GMT -5
((Arkivar))
"Jeg er bange for, at jeg er til liden hjælp, Kaptajn." Arkivaren ser på reolerne, mens han går. "Jeg er blot krønikør. Jeg skriver i bøgerne. Jeg sætter dem ikke på plads."
|
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Mar 2, 2011 8:49:09 GMT -5
((Theodore))
"Hvad?" Udbryder Theodore forbavset, idet han begynder at følger efter knægten og dukker frem bag reolerne så han kan se ham. Et øjeblik føler han sin tålmodighed svigte og skal til at udbryde noget mindre venligt, men når at standse sig selv og bevare besindelsen. Dog er hans øjne blevet lidt smallere.
"Hvorfor sagde I ikke det med det samme? Hvor er den rigtige arkivar?" Spørger han i stedet. Man kan godt fornemme utålmodigheden i hans stemme.
|
|
