|
|
Post by Knight of Camelot on Jun 10, 2011 4:45:33 GMT -5
((Lionel))
"Ja, vi husker vel stadig, da vi var unge..." Fader Lionel ryster fortrydeligt på hovedet. "Man skal udenom så forfærdeligt mange faldgruber, før man befinder sig på Guds faste grund igen...." Han ser over på lægen. "Med Saracener er det svært at gennemskue, om de har ondt i sinde. Men deres slags er desværre ikke velkendt fra deres blide side."
|
|
|
|
Post by Trine den Fromme on Jun 13, 2011 12:07:33 GMT -5
((Jonathan))
"Næh," medtykker lægen og gnider hænderne for at tjekke dem for smuds
"Og man frygter jo i særdeleshed for om den første ulykke denne fremmede kunne bringe.. ja om det ikke ville være den unge konge der ville ramt først"
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Jun 19, 2011 13:37:16 GMT -5
((Lionel))
"Gud forbyde det!" udbryder Fader Lionel. "Men man så det jo komme, også med de skændsler, der hærger i Tyskland."
|
|
|
|
Post by Trine den Fromme on Jun 24, 2011 17:06:04 GMT -5
((Jonathan))
"Skændigt, aldeles skændigt, fromme Fader" istemmer lægen og ryster på hovedet
"Herren våge over riget, at den slags ikke får samme fæste på den gode, engelske jord som på det store fastland," Jonathan pakker det sidste sammen i sin taske og lukker den
"Kan jeg tjene riget yderligere på denne uheldsvangre dag?"
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Jun 28, 2011 10:07:09 GMT -5
((Fader Lionel))
"Gud bevare os, ja, det ville være en tragedie af ukendte proportioner!" Fader Lionel korser sig igen.
Den gamle abbed nikker til lægen. "Nej, I har allerede gjort så rigeligt for riget allerede, sir."
|
|
|
|
Post by Trine den Fromme on Jul 21, 2011 6:06:08 GMT -5
((Jonathan))
Det ærgrer nu lægen en smule.
"Skulle der igen blive brug for min ydmyge assistance, vil jeg naturligvis ikke tøve med at skride til handling. Man ønsker jo kun alt godt for landet og vor unge konge - Herren stå ham bi i denne ulykkelige sag." Han gør en kort pause og et kort nik for sig selv.
"Nuvel, så vil jeg drage hjem igen, fromme Fader. Den almægtige våge over os alle." Lægen letter på hatten og begiver sig ud af rummet
|
|
