Er der en læge tilstede? ((efter "Efterforsking"))

[Trine den Fromme]

((Jonathan))

Lægen bemærker kaptajnens afsked med et ophøjet og roligt nik og ser ham forsvinde ud. Han var en smuk ung mand, men dæmoner veg han hurtigt fra. Det var naturligvis kun fornuftigt - Jonathan rynker på næsen af det modbydelige lig og rykker sig lidt bort - men måske styrken i kaptajnens sind ikke målte sig med hans fysiske.

For en sikkerheds skyld griber han korset om sin hals og beder en hurtig, from bøn til Herren om at skærme hans eget sind mod den dæmoniske besættelse som man stadig fornemmer fremtoningen af ved liget.
Derefter beder han endnu en bøn til sig selv om at hans handlinger i denne sag må bringe ham ære og velstand. man er vel kommet i et royalt ærinde

[Julie den Ærværdige]

((Theodore med følge))

Der går faktisk forbløffende lang tid før der igen lyder skridt på gangen udenfor og den tunge dør åbnes ind til kapellet. Man skulle ellers tro at en som kaptajnen ville være punktlig, men det er åbenbart ikke tilfældet...

Da han træder indenfor er det i følge med den gamle abbed Fader Lionel. Theodore blot hilser lægen med et blik.

[Knight of Camelot]

((Fader Lionel))

Den gamle abbed kommer humpende ind sammen med kaptajnen og korser sig hurtigt ved synet af den døde.

[Trine den Fromme]

((Jonathan))

Imellemtiden har Jonathan med største forsigtighed tappet en blodprøve, og han er ved at gnide sine hænder ind i beskyttende mynteblade, da Kaptajnen i det samme vender tilbage.
Han vender sig rundt for at afgive en kort hilsen, men afbryder sig selv, da han ser at Kaptajnen denne gang ikke er alene.

"Kaptajn,- ah! Fromme Fader!" Han tager hatten af hovedet og nikker til Fader Lionel

[Julie den Ærværdige]

((Theodore))

Theodore ser fra lægen til den hellige fader.
"Nu vil jeg overlade dette i jeres hænder." Siger han. "Jeg vil være at finde i arkivet." han nikker som en form for afskedshilsen før han åbner døren for at forlade kapellet.

((og fortsætter i en anden tråd hvis der ikke er nogen indvendinger ;D))

[Knight of Camelot]

((Fader Lionel))

Fader Lionel nikker respetfuldt til lægen og nikker derefter til den unge Kaptajn. "Udmærket, Kaptajn. Vi tager os af sagen her."

Han humper hen til lægen og den døde, idet han hurtigt slår korsets tegn. "Kaptajnen har ladt mig ind på en del af, hvad vi står overfor."

[Trine den Fromme]

((Jonathan))

Lægen bemærker hvordan kaptajnen atter forlader rummet og lader blikket glide til den hellige fader.

"Ja, det er desværre en bedrøvelig sag, fromme fader" beklager han og sætter huen på hovedet igen idet han kopierer Faderens korsbevægelse - for en god ordens skyld.

"Jeg skal ikke kede Dem med de ubehagelige detaljer, men alt i alt står det mig klart at denne...-" man synes at få en vederstyggelig smag i munden ved bare at skulle omtale kætteren
"- gudsbespotter har været under en voldsom besættelse af det onde. Ubehageligt, fromme fader, aldeles ubehageligt," tilføjer den lærde Jonathan og ryster på hovedet

[Knight of Camelot]

((Lionel))

Den gamle abbed korser sig. Adskillige gange. "Hellige Maria..." Han ser på lægen. "Gud bevare os. Og han kastede en forbandelse over Kongen..."

[Trine den Fromme]

((Jonathan))

Det giver et lille sæt i lægen. Han må have været fordybet i sit arbejde for han har helt glemt hvad hedningen havde råbt ud over pladsen.

"Herren bevare vort rige," mumler han chokkeret
"Dette lig bør brændes hurtigst muligt. Jeg fornemmer at ondskaben stadig sidder i det"

[Knight of Camelot]

((Fader Lionel))

"Jeg vil se til, at det bliver gjort hurtigst muligt," svarer den gamle abbed. "Med flammernes renselse af liget kan vi kun håbe, at forbandelsen vil brydes."

[Trine den Fromme]

((Jonathan))

"Håbe og bede," nikker lægen og begynder så småt at pakke sine sager sammen
"Herren se vor unge, nye regent i nåde. Kender den hellige fader noget til hans velbefindende?"

[Knight of Camelot]

((Fader Lionel))

Den gamle abbeds falmede hænder knuger endnu om krucifikset om hans hals. "Vi hører jo et og andet fra slottet og den kongelige livlæge. Den unge Phillip nærer jo også en stærk interesse for kirken... Han skulle være sund og rask, velsignet af Gud, om man må sige. Jeg har dog udtrykt bekymring flere gange omkring den stakkel af en hedning, der følger i hans fodspor..."

[Trine den Fromme]

((Jonathan))

Jonathan kniber øjnene sammen. Må lige tænke over, hvad den hellige mand snakker om

"Den Fromme Fader taler om den kongelige livvagt? Man forstår hans bekymring," den forstående læge nikker af faderen
"Man har heller ikke selv megen tiltro til dette...- denne hedning"

[Knight of Camelot]

((Lionel))

"Så sandt, så sandt..." Fader Lionel nikker langsomt og ryster på sit gamle hoved. "Ordenen havde jo håbet, at den unge prins på det tidspunkt ville se fornuften i at anskaffe sig en kristen livvagt fra slotsgarden. Men vor konge lader til at have knyttet tillidsbånd til denne Saracener..."

[Trine den Fromme]

((Jonathan))

"Ak, jeg frygter at vor konges - Herren beskytte ham - unge sind er ham en dårlig ven i denne sag. Sandt er det at ungdommens renhed er et prisværdigt under fra den gode Gud, men sandt er det også at denne renhed kan misbruges af de som går i et ondt ærinde"
Den erfarende læge ryster på hovedet med et lille suk. Ak, ak