Post by Julie den Ærværdige on Jul 21, 2011 16:48:53 GMT -5
((Marcus))
En ny dag er gryet i London efter kroningen af Englands nye konge, og på denne dag har skovridder Marcus for en gangs skyld et ærinde i London. En af hestene har tabt en sko, så man var nødsaget til at gå til smeden og få skoen fornyet.
Rygterne svirrer hurtigt i London, så Marcus kender allerede de fleste detaljer om hvad der skete ved kroningen, også dem han helst ikke ville kende til. Smeden fortalte om en mand besat af en dæmon, der talte gennem mandens tunge og forbandede kongen og slagtede en ged foran alteret i klosteret. Måske har dæmonen nu fundet en ny krop at tage bo i og vandrer omkring i London for fortsat at sprede ondskab.
Marcus ved ikke helt, hvad han skal tænke om det. Han giver ikke meget for historier om dæmoner, men ubehageligt har det utvivlsomt været, og han er glad for at ikke var der til at overvære hændelsen. Han har dog i denne anledningen ladet sin søn, Cedric, følge med til byen, som for at gøre op for at de begge gik glip af kroningen i går, og ladet ham bestemme hvad de skal tage sig til, mens de venter på at smeden får tid til at give hesten sko. Han forkæler nok sin søn, når han lader sig overtale til den salgs. Det kender han i hvert fald nogen, der ville sige. Et løfte er dog et løfte, selvom han havde et svagt øjeblik, da han lovede det i morges.
Da de har forladt smeden retter Marcus bestemt på sin hat og kaster et blik ud over gaden udenfor og henvender sig til sin søn.
"Nåh. Lad mig så høre hvad du synes, vi skal bestille i mellemtiden," kommer det fra ham.
En ny dag er gryet i London efter kroningen af Englands nye konge, og på denne dag har skovridder Marcus for en gangs skyld et ærinde i London. En af hestene har tabt en sko, så man var nødsaget til at gå til smeden og få skoen fornyet.
Rygterne svirrer hurtigt i London, så Marcus kender allerede de fleste detaljer om hvad der skete ved kroningen, også dem han helst ikke ville kende til. Smeden fortalte om en mand besat af en dæmon, der talte gennem mandens tunge og forbandede kongen og slagtede en ged foran alteret i klosteret. Måske har dæmonen nu fundet en ny krop at tage bo i og vandrer omkring i London for fortsat at sprede ondskab.
Marcus ved ikke helt, hvad han skal tænke om det. Han giver ikke meget for historier om dæmoner, men ubehageligt har det utvivlsomt været, og han er glad for at ikke var der til at overvære hændelsen. Han har dog i denne anledningen ladet sin søn, Cedric, følge med til byen, som for at gøre op for at de begge gik glip af kroningen i går, og ladet ham bestemme hvad de skal tage sig til, mens de venter på at smeden får tid til at give hesten sko. Han forkæler nok sin søn, når han lader sig overtale til den salgs. Det kender han i hvert fald nogen, der ville sige. Et løfte er dog et løfte, selvom han havde et svagt øjeblik, da han lovede det i morges.
Da de har forladt smeden retter Marcus bestemt på sin hat og kaster et blik ud over gaden udenfor og henvender sig til sin søn.
"Nåh. Lad mig så høre hvad du synes, vi skal bestille i mellemtiden," kommer det fra ham.