En stille stund efter en lang dag

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Aftenen er så småt ved at lægge sig over London. Solens orange skær sniger sig ind gennem det åbne vindue i det øverste værelse i The Rose of Virtue. En smuk afslutning på en velsignet dag, hvor den unge Phillip, med Guds vijle, er kronet konge af England.
Forsigtigt sætter Paulina sig ned på den store seng. Den smukke børste, som hun købte på markedet med Cecilia og Rose, holder hun i sin hånd, mens hun blidt lader den glide igennem sit hår. Efter en lang og spændende dag, er der ikke noget bedre end dette.
Udenfor syder byen stadig af aktivitet, og Paulina nyder, at hun her har et øjebliks fred og ro. Hun kan kun være taknemmelig for en så fantastisk dag, som dagen i dag har været.
Hun ser eftertænksomt ud af vinduet, mens hun lader børsten glide gennem håret igen.

[Knight of Camelot]

((Øh... dør?))

Det lille øjebliks fred og ro bør Paulina nyde med god grund. For pludselig lyder en højlydt banken fra døren ud til gaden nedenunder.

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Med det åbne vindue kan Paulina ikke undgå at høre det banke nedenunder.
Hun lægger børsten fra sig i sengen og går hen til døren ind til sit værelse. Døren står i forvejen let på klem, og Paulina åbner den en anelse mere inden hun smutter ud. Hun går et par trin ned af trapperne, så hun kan se ned i det store rum, som bruges som modtagelse. Flere af hendes piger, dem som ikke er optaget i øjeblikket, sidder rundt omkring. En af dem, den yndige Hanna, er allerede ved at åbne døren.
Paulina bliver stående på trappen for at se den nyankomne.

[Knight of Camelot]

((John Tanner))

En ung mand står ude på gaden. Hans spinkle skikkelse er halvt dækket af en mørk fløjlskappe, hængende over hans ene skulder, og ansigtet ligger i skygge fra den bredskyggede hat på hans hoved.
Han virker noget overrasket, da en ung pige åbner døren. Nærmest som havde han ikke forventet at se kvinder på dette sted. Han lader dog til at hanke op i sig selv og bukker let, idet han letter på hatten.
"Godaften."

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Paulina bliver stående på trappen. Hun kender ikke manden. Han kan sagtens være en af de andre pigers stamkunder, men et eller andet siger Paulina, at dette er hans første besøg her. Måden han er klædt på, og hans umiddelbare væremåde kunne tyde på, at han måske er utryg ved situationen. Der kommer tit folk, som ikke kan tillade sig at blive set et sådant sted, og de er alle lige nervøse første gang. Paulina har dog ikke oplevet én, som ikke kom igen på et tidspunkt.

Paulina ser til, som Hanna nejer og byder manden indenfor. De andre piger i rummet ser op på den nyankomne.

[Knight of Camelot]

((John Tanner))

Manden uden for døren ser noget usikker ud, men han tager alligevel mod til sig og går indenfor. Hans blik farer dog lidt fra den ene side til den anden side ved synet af det overvældende antal af kvinder.

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Paulina smiler overbærende da hun ser mandens udtryk. Den arme mand må jo være ved at dø af nervøsitet. Det er vidst den bedste løsning for alle parter, hvis Paulina selv byder ham velkommen.

Sikker i sin beslutning går Paulina det sidste stykke vej ned af trappen. Hun smiler venligt til manden.

"Godaften Hr. Hvad kan vi hjælpe Dem med?"

[Knight of Camelot]

((John Tanner))

Den unge mand ser ud til at slippe lidt af sin nervøsitet, da den ældre, mere modne kvinde kommer ham i møde. Men han virker stadig noget utryg ved det hele. Særligt tilstedeværelsen af det modsatte køn lader til at ryste ham.
"Godaften, Mylady." Han bukker let, da Paulina kommer ham i møde. "Jeg... fik besked på at opsøge Jeres hjem fra min bådsmand."

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Paulina skjuler sin overaskelse. Manden foran hende er i ærinde, og ikke her for sin egen fornøjelses skyld. Det kan forklare hans åbenlyse nervøsitet.
Hun fastholder et lille smil på sine læber i håb om at hun kan få manden til at falde lidt til ro.

"Kan jeg spørge til, hvem Jeres bådsmand er?"

[Knight of Camelot]

((John Tanner))

Den unge mand rækker op til sit øre, som for at skubbe en imaginær, løs hårlok væk. "Bådsmand Locke, frue," svarer han høfligt. "Han mente, at et besøg her ville danne mig."
Han ser sig omkring i huset, som for at gennemskue hvilken form for dannelse bådsmanden har haft i tankerne.

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Igen må Paulina revidere sin opfattelse af manden. Han er ganske enkelt uerfaren på området, og er blevet sendt her for at lære.
Paulina er klar over, at det er den gængse opfattelse, at en mand ikke er en mand, før han har ligget med en kvinde, og dette derfor er meget vigtigt for ham, skønt han måske ikke selv forstår det.

"Jeg forstår. I er kommet til det rette sted så."

Hun gør tegn til at gå op af trappen.

"Denne vej."

[Knight of Camelot]

((John Tanner))

Den unge mand ser ikke ud til, at han selv forstår ret meget af det hele. Hans skridt er lette og tøvende, særligt da han sætter sin fod på det første trappetrin. Han skæver til døren, pigerne i stuen og derefter Paulina, før han hanker op i sig selv og følger efter hende.
"Bor De her alene, mylady?" vover han at spørge.

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Paulina skæver tilbage mod manden, som de går op af trappen.

"Sammen med mine piger."

Hans spørgsmål gik højst sandsynligt på, om Paulina ikke har en ægtemand, men for hende er det svar nok.

"Vi havde alle brug for er sted at være, og dette var løsningen."

På toppen af trappen åbner Paulina døren helt og træder ind. Med et smil byder hun den unge mand ind i sit sparsomt indrettede værelse, der indeholder hendes store seng med et lille bord ved siden af, samt en stor trækiste i det ene hjørne.

[Knight of Camelot]

((John Tanner))

Den unge mand ser stadig ret så fortumlet ud. Et øjeblik stirrer han på Paulina, som om han forsøger at få nogle brikker til at passe sammen inde i sit hoved. Så husker han sine manerer og går indenfor. På trods af at det strider imod hans æresprincipper at gå ind på en fremmed kvindes værelse uden nogen form for... ja, anstandsdame i nærheden.
"De er ikke gift?" fortsætter han og vender sig pænt om mod hende. "Eller - tilgiv mig mit upassende spørgsmål - er Deres mand gået bort?"

[Kasper den Modige]

((Paulina))

Paulina kan ikke lade være med at le ganske let over mandens spørgsmål. Giftemål er det aldrig kommet til for Paulina, og hun ved heller ikke, om hun overhovedet vil kunne binde sig til en enkelt mand på den måde.
Det står også hen i uvished, hvordan en potentiel ægtemand vil føle omkring Paulinas arbejde.

"Jeg blev sendt i kloster før jeg kunne nå at blive gift."

Som pr. refleks lægger Paulina sin hånd på korset omkring halsen. Det var måske imod hendes vilje, at hun blev sendt i kloster, men Paulina vil ikke have undværet det for noget. Det har hjulpet hende til at finde sit rette kald i denne verden, og det var uden tvivl Herrens vilje.

"Jeg antager, at I ikke selv er gift?"

Spørgsmålet er mere eller mindre retorisk. Var manden gift ville han ikke have brug for dannelse ved at komme her, men det ville hjælpe på hans nervøsitet, at tale lidt om sig selv.