|
Post by Knight of Camelot on May 6, 2011 3:36:47 GMT -5
((John Tanner))
Havnen summer af aktivitet, som den altid gør. I de mørke tider med pesten har den dog ligget forholdsvis stille hen på grund af karantænen, men nu er livet vendt tilbage igen. Livet skal gå videre. For de overlevende.
Flere gamle havnerotter er kommet frem fra deres skjul og nyder sommersolen, mens de betragter de unge, som slider i det for at få læsset de store skibe.
En af de unge mænd skiller sig dog ud, på trods af at han er lige så hårdtarbejdende som de andre. Men hans bevægelser er mere velovervejede, mere elegante. Han er 'fin'. Sikkert en adelsmands bastard eller måske endda den afdøde konges uægte søn. Sladderen går i hvert fald omkring det, udover hvad der skete ved katedralen om formiddagen.
John Tanner smider en rulle tovværk ned på kajen til en anden sømand og rækker den anden ende til en matros, som kravler op i masten for at klargøre hejseværket til at få vandtønder ombord.
|
|