Post by Jens den Golde on Apr 7, 2011 19:03:29 GMT -5
Navn: Erick Batrikson 'den Højtråbende'
Alder: 35
Køn: Mand
Højde: 1.86cm
Vægt: 93kg
Hårfarve: Mørke... Brunt? Måske sort? Blanding...
Øjnfarve: Brune.
Sprog: Taler kun engelsk.
Nationalitet: Født I england, og har ikke megen indblik I hans families fortid, og eller hvor slægtninge drog hen.
Beskæftigelse: Erick arbejder I et lagerhust, hvor hans simple opgave, er at bære på ting. Han skal bære fragt ud og ind af vogne, der skulle komme med forskællige vare, eller skulle af med dem. Ud over det er han skribent, og en amatør musikker. Ud over disse, har han et job for en hvis fin herre, og kan en imellem ses køre med en fin hestevogn, dog vil det aldrigt ses hvor han køre hen med denne, og eller hvad de laver.
Udseende: Erick beklæder sig I usle klæder, og har ikke mere end et sæt tøj, dog lugter han ikke meget, da han bliver på tvunget bad, forholdsvist tit. Han har et stort skæg, oftest indsmurt I den alcohol, der ikke lige nåede ind I munden. Han bære en top hat, hvis buede top er let forrevet, og flapper op. Pågrund af hans barske beskæftigelse, ser hans hænder heler aldrigt specielt fine ud, da de tit er indsmurt I tjære og støv, og har utalige rifter.
Specielle Ejendele: Han bære stort set altid en gammel Lut over ryggen, I et spænde, som knapt nok ser ud til at kunne leve mange flere dage, inden det slidte træ ville brække. Hans 'fine' top hat, der langt fra ville passe til resten af hans lassede sæt, hvis ikke det var pågrund af dens tæskede tilstand.
Personlighed: Erick er en af de mere 'skumle' skjalde. Han fortæller ikke de 'fine', 'glade' og 'varme' historier. Han kan disse, men hvem kan ikke det? Han ses tit som en pessimist, og som en ondskabsfuld person, pågrund af hans, tit, gruvækkende detaljer I hans historier. Han fortæler historier fra hans 'rejser til tyskland' dog uden nogensinde at have været der. Hvilket han naturligtvis aldrigt ville indrømme. Men ud over disse 'skumle' historier, har Erick en overraskende personlighed. Han er venligtsindet, lystig og altid hjælpsom, hvis hans hjælp kan bruges. Dog når han er fuld, kan hans 'lystighed' tit ende med at tage overhånd, og han vil garanteret ende med at blive smidt ud af diverse kroer, senere på aftenerne.
Fortid: Erick, født ind I en meget fattig familie, havde en hård ungdom. Han var ikke en af de 'stærkere' drenge, og han havde ikke penge til at få sig en uddanelse, så han kunne heller ikke blive til det store. Men Ericks fader, fik en dag besøg af en meget fin herre, klædt I et sort sæt, og med en højt hat, der gemte hans ansigt, for lille Erick. Denne herre ville betale en stor sum, for at få lille Erick med sig. Erick var de otte på den tid, og hans familie havde ikke råd til at sige nej, og deres kærlighed til knækten, var ikke stor nok til at kunne sige nej. Så lille Erick, måtte rejste med den fine herre, væk fra slumen.
Men der hvor han kom hen, ville han aldrigt have kaldt 'et bedre sted'. Han blev tvunget til at lære at læse, skrive, men samtidigt også til at tage sig af hårdt fysisk arbejde. Herren der havde 'købt' Erick, virkede mærklig, I sit valg af beskæftigelser for Erick, men det slog aldrigt hvad han læste.
Erick voksede op, og var blevet en ganske god skribent, og han kunne læse, selv mange af de fineste, og velskrævede tekster. Og det var ved en alder af femten, han fandt ud af herrens motiver.
Dennes navn var Bertram Sphinx, og han var langt fra, af den mest naturlige, og kendte trosretning. Sphinx trosretning, pegede imod mørkere veje. I hans kælder udførte han gemt, og ukendt arbejde, der indhørte 'hekserier', forsøg med alskedens kemiske formler og troldom..
Sphinx tvang Erick til at bevidne utalige forsøg, og langsomt at trække den unge mand med sig ned I mørket. Han troede standfast på, at et sted I blandingen, af de fire elementer, var koden til evigt liv. Så han testede sine forsøg på stort set alt. Han havde levene forsøgs personer, der alle var blevet trukket op af slumen, et sted hvor ingen ville savne dem. De var ikke altid frivilige, men var heller ikke nødvendigt. De slap meget sjældent levende ud fra Sphinx' kælder.
Da Erick fyldte tyve, var han begyndt at hjælpe Sphinx I hans arbejde, og var langsomt også begyndt at tro på hans veje. Erick vidste godt, at dette kunne lede imod henrettelse, ved at blive brændt levende, da deres forsøger nemt kunne ses som hekseri, hvilket var strafbart ved brænding. Men Erick var enig med et moto af Sphinx'. “Gud har aldrig rakt mig en hånd, så jeg tager mit liv I mine egne.”
Erick mistede langsomt sin tro på gud, og han faldt dybere og dybere ned I fasination I hans faders arbejde. Men en dag gik noget galt for Erick, og han forårsagede at Sphinx fik en slem forbrænding på sin arm, og han selv fik en hele vejen ned af hans højre ben. Dette gjorde at hans fader ikke længere stolede på ham, og han fik ikke lov til at deltage I hans arbejde.. I stedet blev han ansat på Sphinx' mindre fabrik, hvor han nu blot bære kasser.
Erick er langt fra glad for dette, men er begyndt at vende sig til det, efter fem år. Nu kommer han fra tid til anden ned I kælderen, for at overvære forsøg, men for aldrigt lov til at være en del af det, da han også er begyndt at udvikle sig en vældig glæde I alkohol. Han for stadigt en fin sum af sin fader, hver dag, som han for det meste bruger på kroen, og Erick er meget langsomt blevet en simpel skjald, der fortæller røverhistorier, om Alchemiens muligheder.
Evner: Erick er meget begavet, vellært og god til at fortælle historier. Og derved, også at lyve. Hans fortællinger er oftest så langt fra sanheden som det kan blive, men han fortæller dem fuldhjertiget, som om han også selv troede på dette. Han er tit forsigtig med sine fortællinger, da han godt ved, nogen af dem han har, som faktisk er rigtige, kunne få ham brændt. Ud over dette, er Erick en meget talentfuld guitarist, med sin lut.
Alder: 35
Køn: Mand
Højde: 1.86cm
Vægt: 93kg
Hårfarve: Mørke... Brunt? Måske sort? Blanding...
Øjnfarve: Brune.
Sprog: Taler kun engelsk.
Nationalitet: Født I england, og har ikke megen indblik I hans families fortid, og eller hvor slægtninge drog hen.
Beskæftigelse: Erick arbejder I et lagerhust, hvor hans simple opgave, er at bære på ting. Han skal bære fragt ud og ind af vogne, der skulle komme med forskællige vare, eller skulle af med dem. Ud over det er han skribent, og en amatør musikker. Ud over disse, har han et job for en hvis fin herre, og kan en imellem ses køre med en fin hestevogn, dog vil det aldrigt ses hvor han køre hen med denne, og eller hvad de laver.
Udseende: Erick beklæder sig I usle klæder, og har ikke mere end et sæt tøj, dog lugter han ikke meget, da han bliver på tvunget bad, forholdsvist tit. Han har et stort skæg, oftest indsmurt I den alcohol, der ikke lige nåede ind I munden. Han bære en top hat, hvis buede top er let forrevet, og flapper op. Pågrund af hans barske beskæftigelse, ser hans hænder heler aldrigt specielt fine ud, da de tit er indsmurt I tjære og støv, og har utalige rifter.
Specielle Ejendele: Han bære stort set altid en gammel Lut over ryggen, I et spænde, som knapt nok ser ud til at kunne leve mange flere dage, inden det slidte træ ville brække. Hans 'fine' top hat, der langt fra ville passe til resten af hans lassede sæt, hvis ikke det var pågrund af dens tæskede tilstand.
Personlighed: Erick er en af de mere 'skumle' skjalde. Han fortæller ikke de 'fine', 'glade' og 'varme' historier. Han kan disse, men hvem kan ikke det? Han ses tit som en pessimist, og som en ondskabsfuld person, pågrund af hans, tit, gruvækkende detaljer I hans historier. Han fortæler historier fra hans 'rejser til tyskland' dog uden nogensinde at have været der. Hvilket han naturligtvis aldrigt ville indrømme. Men ud over disse 'skumle' historier, har Erick en overraskende personlighed. Han er venligtsindet, lystig og altid hjælpsom, hvis hans hjælp kan bruges. Dog når han er fuld, kan hans 'lystighed' tit ende med at tage overhånd, og han vil garanteret ende med at blive smidt ud af diverse kroer, senere på aftenerne.
Fortid: Erick, født ind I en meget fattig familie, havde en hård ungdom. Han var ikke en af de 'stærkere' drenge, og han havde ikke penge til at få sig en uddanelse, så han kunne heller ikke blive til det store. Men Ericks fader, fik en dag besøg af en meget fin herre, klædt I et sort sæt, og med en højt hat, der gemte hans ansigt, for lille Erick. Denne herre ville betale en stor sum, for at få lille Erick med sig. Erick var de otte på den tid, og hans familie havde ikke råd til at sige nej, og deres kærlighed til knækten, var ikke stor nok til at kunne sige nej. Så lille Erick, måtte rejste med den fine herre, væk fra slumen.
Men der hvor han kom hen, ville han aldrigt have kaldt 'et bedre sted'. Han blev tvunget til at lære at læse, skrive, men samtidigt også til at tage sig af hårdt fysisk arbejde. Herren der havde 'købt' Erick, virkede mærklig, I sit valg af beskæftigelser for Erick, men det slog aldrigt hvad han læste.
Erick voksede op, og var blevet en ganske god skribent, og han kunne læse, selv mange af de fineste, og velskrævede tekster. Og det var ved en alder af femten, han fandt ud af herrens motiver.
Dennes navn var Bertram Sphinx, og han var langt fra, af den mest naturlige, og kendte trosretning. Sphinx trosretning, pegede imod mørkere veje. I hans kælder udførte han gemt, og ukendt arbejde, der indhørte 'hekserier', forsøg med alskedens kemiske formler og troldom..
Sphinx tvang Erick til at bevidne utalige forsøg, og langsomt at trække den unge mand med sig ned I mørket. Han troede standfast på, at et sted I blandingen, af de fire elementer, var koden til evigt liv. Så han testede sine forsøg på stort set alt. Han havde levene forsøgs personer, der alle var blevet trukket op af slumen, et sted hvor ingen ville savne dem. De var ikke altid frivilige, men var heller ikke nødvendigt. De slap meget sjældent levende ud fra Sphinx' kælder.
Da Erick fyldte tyve, var han begyndt at hjælpe Sphinx I hans arbejde, og var langsomt også begyndt at tro på hans veje. Erick vidste godt, at dette kunne lede imod henrettelse, ved at blive brændt levende, da deres forsøger nemt kunne ses som hekseri, hvilket var strafbart ved brænding. Men Erick var enig med et moto af Sphinx'. “Gud har aldrig rakt mig en hånd, så jeg tager mit liv I mine egne.”
Erick mistede langsomt sin tro på gud, og han faldt dybere og dybere ned I fasination I hans faders arbejde. Men en dag gik noget galt for Erick, og han forårsagede at Sphinx fik en slem forbrænding på sin arm, og han selv fik en hele vejen ned af hans højre ben. Dette gjorde at hans fader ikke længere stolede på ham, og han fik ikke lov til at deltage I hans arbejde.. I stedet blev han ansat på Sphinx' mindre fabrik, hvor han nu blot bære kasser.
Erick er langt fra glad for dette, men er begyndt at vende sig til det, efter fem år. Nu kommer han fra tid til anden ned I kælderen, for at overvære forsøg, men for aldrigt lov til at være en del af det, da han også er begyndt at udvikle sig en vældig glæde I alkohol. Han for stadigt en fin sum af sin fader, hver dag, som han for det meste bruger på kroen, og Erick er meget langsomt blevet en simpel skjald, der fortæller røverhistorier, om Alchemiens muligheder.
Evner: Erick er meget begavet, vellært og god til at fortælle historier. Og derved, også at lyve. Hans fortællinger er oftest så langt fra sanheden som det kan blive, men han fortæller dem fuldhjertiget, som om han også selv troede på dette. Han er tit forsigtig med sine fortællinger, da han godt ved, nogen af dem han har, som faktisk er rigtige, kunne få ham brændt. Ud over dette, er Erick en meget talentfuld guitarist, med sin lut.
