|
Post by Anne den Forsigtige on Jun 5, 2011 12:03:59 GMT -5
(( Cecilia))
Cecilia smiler til det Wilfred siger, og lader derefter blikket glide hen til den lille Rose, der meget utålmodigt venter på at hendes moder giver hende lov til at tage for sig. Et mindre mildt suk undslipper Cecilia der nikker til sin datter, hvis ansigt straks lyser op og hun rækker ud for at tage den første honningkage! Imens den lille pige fniser for sig selv, og spiser lystigt, ser Cecilia hen på Wilfred med et lille glimt af nysgerrighed i det grønne blik. ,, Hvordan går det ellers? Jeg kan forstå at det må gavne forretningen med sådan en god begivenhed som idag?", selvom Cecilia er en land kvinde, er det ikke nogen hemmelighed at hun har en skjult interesse for handel, og nyder ligefrem at tale om samme. Udover det, lader det ikke til at hun finder det mærkeligt at Wilfred er bekendt med Frk. Sancha, da de begge er fra byen, og det jo nærmest er alle der er bekendt med krofaderen på Marthas Kro.
|
|
|
Post by Kasper den Modige on Jun 9, 2011 10:12:09 GMT -5
((Paulina))
Paulina kan ikke undgå at smile ved synet af den lille Rose. Som hun sidder og venter på at måtte spise en honningkage, som hun i realiteten allerede har spist med øjnene, forekommer det Paulina, at Rose må være den kæreste lille pige, hun nogensinde har mødt.
Hun ser hen på Cecilia og Wilfred igen, som Cecilia lægger op til at tale om Wilfreds forretning. I bund og grund er det jo netop også en forretning, som Paulina driver, og hun er også ganske interesseret i emnet.
|
|
Emil den Almægtige
Junior Member
Badger badger badger badger badger badger badger badger mushroom mushroom!
Posts: 50
|
Post by Emil den Almægtige on Jun 19, 2011 14:32:20 GMT -5
((Wilfred))
Wilfred nikker til Cecilia med et smil der krænger den ene mundvig til en tænksom mine. "Det ville du jo vide, ville du ikke? Handlen er aldeles glimrende på en dag som denne. Jeg har knapt et værelse fri på kroen og mine øltønder svinder mærkbart for hver time der går." Han skyder et øjenbryn i vejret i det han fortsætter. "Din cider er allerede udsolgt. Jeg får brug for en ny sending snarest muligt. Udbud og efterspørgsel du ved." Wilfreds mine bliver lidt mere alvorlig, eller måske nærmere bekymret da han skyder et blik ned over Cecilias yderst gravide mave. Han smiler dog varmt da han fortsætter. "Men det er ikke noget du skal bekymre dig om i din tilstand. Jeg henter selv tønderne imorgen." Wilfred ved godt at cideren er Cecilias forretning og at hun gerne vil klare det hele selv, men at læsse tønder er ikke noget hun skal rende rundt og gøre i hendes tilstand.
|
|