Post by Stonesinger on Feb 8, 2011 11:28:44 GMT -5
Navn:
Christian Alexander Valentin af Logshire - "Stonesinger"
Alder:
23
Køn:
Mand
Beskæftigelse:
Tyv og tigger
Nationalitet:
Svensk, engelsk(Moderen er svensk, faderen var både svensk og engelsk). Født og opvokset i England.
Sprog:
Svensk, engelsk, latin - godt indlært og kan både læses og skrives
Arabisk, fransk - kan tales til nød
(forklaring i fortid)
Status:
Ugift og lovløs
Trosretning:
Svagt troende protestant(katolik og stærk i troen hvis han spørges)
Højde: 1.67 cm
Vægt: Omkring 55 kg
Hårfarve: Blond-Mørkblond alt efter årstiden.
Øjenfarve: Blå
Udseende: Christian er en tynd, men trænet og adræt ung mand. Han er slidt, fyldt med ar, men ser alligevel ungdommelig ud. Hans øjne er seriøse, selv når et smil spiller på hans læber. Han har et meget nordeuropæisk udtryk, med det blonde hår, de lyseblå øjne og den blege hud, som dog optager meget farve i løbet af sommerens solrige måneder. Han er ofte skjult under en hætte, da han er nødt til at holde lav profil og hans tøj er generelt laset. Man vil dog opdage, hvis man så nærmere på hans ting, at meget af tøjet er af fine, men dog nedslidte, materialer. Hans tøj er praktisk, med undtagelse af den alt for store kappe han render rundt og skjuler sig under. Han har ofte bundet læder eller stof om sine håndflader og sine knæ.
Personlighed:
Christian gør hvad han kan for at holde lav profil, har endda givet sig selv navnet Stonesinger, for at være sikker på ikke at blive genkendt. Han er meget snu en dygtig lommetyv hvilket selvfølgelig også gør ham dybt utroværdig, hvis ikke man virkelig betyder noget for ham. Selvom han gerne vil tør han ikke stole på andre, men dette gør dog ikke at han ikke er venligsindet hvis blot andre er venlige mod ham. Han er meget veltalende, alt for veltalende for en tigger, men skjuler det tit ved at udnytte sit kendskab til det svenske sprog og komme med svenske vendinger. I det hele taget er han meget opmærksom på alt hvad han selv og andre foretager sig og det er derfor svært at snyde ham.
Han frygter altid det værste hvis noget går galt, men gør heller ikke noget for at gøre det godt igen - da han er i den tro at det ikke kan lade sig gøre. Bortset fra det er han glad for at prøve nye ting, afprøve grænser og ikke mindst møde nye bekendtskaber. På gaden spiller han fløjter for penge og på en måde kan man sige det også er for opmærksomhed, dog er han ikke glad for at tiltække for meget opmærksomhed fra adelen - da det ville være for farligt. Han er en charmør, taler pænt og er galant overfor de unge kvinder, selvom han aldrig kunne finde på at gøre noget krænkende. Det er heller ikke fordi han er ude på noget, sådan er han bare og man kan vel sige han er opdraget til det.
Det er svært for ham ikke at sige sin mening og det kan føre ham ud i noget dumt. Provokerer man ham nok kan han ikke holde sig tilbage og det samme gælder hvis nogle har brug for hjælp. Han er alt for venligsindet i forhold til sin sikkerhed og måske også en smule naiv på det punkt. Man kan nemt bilde ham ind, at man er såret(alt efter hvem man er naturligvis.).
Som det sidste nævnes, at han ved hvordan man bruger et våben, så man skal ikke undervurderer ham selvom han blot ligner en ussel tigger.
Fortid:
Christian Alexander Valentin er søn af adelen og ikke blot den almene adel, men den højerestillede adel. Hans mor er datter af den svenske konge, men ikke arving, da hun er en kvinde og født som 3. barn. Hans far var adelsmand i England og de to blev gift i England 2 år før Christians fødsel. Fra Christian lærte at gå blev han lært at håndterer et våben og han lærte svensk ligeså tidligt som engelsk. Som mange andre adelsbørn blev han også undervist måde i latin og senere blev fransk og arabisk også en del af undervisningen. Den lærde som underviste ham i det arabiske sprog kom han godt ud af det med og han lærte den vej at spille fløjte. Den lærde forærede den unge adelsdreng en smuk træfløjte som havde indridset smukke mønstre som var belagt med guld.
Christian var ment til noget stort, det mente hans far i hvertfald, og der var planer for at han skulle ud og føre krig når han engang blev gammel nok. Christian fik dog som ganske ung andre planer.
Selvom hans liv var godt, var han for nysgerrig til at blive indendøre og træne sine sprog og han var kun 10 da han første gang stak af for at se verden omkring sig. Han nåede dog ikke langt og han ville egentlig også bare se sig omkring. Dette gav anledning til meget kaos for familien og den øvrige adel tæt på dem. Christian blev besværlig og skeptisk. Han stillede spørgsmål adelen ikke ønskede høre fra en af deres egne, tvivlede på samfundet og på kongefamilien. Han var for dum til ikke at sige det højt og dette gjorde at ikke kun han, men familien blev mindre velset. Dette skabte meget konflikt mellem Christian og hans far, en konflikt som endte i et voldsomt skænderi og en kamp mellem faren og Christian.. En kamp som den godt 16 årige Christian vandt. Faderen var såret, men hans søn gjorde ikke noget for at hjælpe, da han var alt for chokeret. I stedet endte det med at hans moder, prinsessen af Sverige, var nødt til at ringe til en læge, som desværre ikke kunne hjælpe meget.
Faren døde og i stedet for at tage alt æren fra familien, gik det ud over Christian. Der var snak om at en djævel havde ukristeliggjort ham og han blev fængslet.
Efter mange måneder, måske endda et par år, efter fængslingen lykkedes det Christian at flygte. Den eneste grund til, at dette kunne lykkes var, at en barndomsven forbarmede sig over ham og gav ham en time til at smutte inden han ville give besked til andre om det.
Efter et par år som lovløs begyndte Christian at søge tilbage til byen, forklædt. Han havde overbevist sig selv om, at han ikke kunne tilknytte sig adelens religion, katolicismen, men troen mistede han dog ikke helt. Han var hadet af kirken, kongehuset og adelen og var bestemt ikke blevet det mindste tilgivet da han vendte tilbage - hvilket gjorde at han tog sig navnet Stonesinger.
Evner:
Han er en dygtig lommetyv og er god til at lyve, derudover spiller han også smukt på fløjte. Han er også god til at gennemskue andre hvis de prøver at snyde ham. Den træning han har fået i at håndterer et sværd og en bue har gjort meget og han er derfor dygtig i kamp, han ejer dog ikke andet end en kniv.
Jeg ved ikke om karakteren er for ekstrem(det var ikke lige det ord jeg ledte efter, men håber min mening forstås), men jeg håber da, at han kan blive godkendt.
Christian Alexander Valentin af Logshire - "Stonesinger"
Alder:
23
Køn:
Mand
Beskæftigelse:
Tyv og tigger
Nationalitet:
Svensk, engelsk(Moderen er svensk, faderen var både svensk og engelsk). Født og opvokset i England.
Sprog:
Svensk, engelsk, latin - godt indlært og kan både læses og skrives
Arabisk, fransk - kan tales til nød
(forklaring i fortid)
Status:
Ugift og lovløs
Trosretning:
Svagt troende protestant(katolik og stærk i troen hvis han spørges)
Højde: 1.67 cm
Vægt: Omkring 55 kg
Hårfarve: Blond-Mørkblond alt efter årstiden.
Øjenfarve: Blå
Udseende: Christian er en tynd, men trænet og adræt ung mand. Han er slidt, fyldt med ar, men ser alligevel ungdommelig ud. Hans øjne er seriøse, selv når et smil spiller på hans læber. Han har et meget nordeuropæisk udtryk, med det blonde hår, de lyseblå øjne og den blege hud, som dog optager meget farve i løbet af sommerens solrige måneder. Han er ofte skjult under en hætte, da han er nødt til at holde lav profil og hans tøj er generelt laset. Man vil dog opdage, hvis man så nærmere på hans ting, at meget af tøjet er af fine, men dog nedslidte, materialer. Hans tøj er praktisk, med undtagelse af den alt for store kappe han render rundt og skjuler sig under. Han har ofte bundet læder eller stof om sine håndflader og sine knæ.
Personlighed:
Christian gør hvad han kan for at holde lav profil, har endda givet sig selv navnet Stonesinger, for at være sikker på ikke at blive genkendt. Han er meget snu en dygtig lommetyv hvilket selvfølgelig også gør ham dybt utroværdig, hvis ikke man virkelig betyder noget for ham. Selvom han gerne vil tør han ikke stole på andre, men dette gør dog ikke at han ikke er venligsindet hvis blot andre er venlige mod ham. Han er meget veltalende, alt for veltalende for en tigger, men skjuler det tit ved at udnytte sit kendskab til det svenske sprog og komme med svenske vendinger. I det hele taget er han meget opmærksom på alt hvad han selv og andre foretager sig og det er derfor svært at snyde ham.
Han frygter altid det værste hvis noget går galt, men gør heller ikke noget for at gøre det godt igen - da han er i den tro at det ikke kan lade sig gøre. Bortset fra det er han glad for at prøve nye ting, afprøve grænser og ikke mindst møde nye bekendtskaber. På gaden spiller han fløjter for penge og på en måde kan man sige det også er for opmærksomhed, dog er han ikke glad for at tiltække for meget opmærksomhed fra adelen - da det ville være for farligt. Han er en charmør, taler pænt og er galant overfor de unge kvinder, selvom han aldrig kunne finde på at gøre noget krænkende. Det er heller ikke fordi han er ude på noget, sådan er han bare og man kan vel sige han er opdraget til det.
Det er svært for ham ikke at sige sin mening og det kan føre ham ud i noget dumt. Provokerer man ham nok kan han ikke holde sig tilbage og det samme gælder hvis nogle har brug for hjælp. Han er alt for venligsindet i forhold til sin sikkerhed og måske også en smule naiv på det punkt. Man kan nemt bilde ham ind, at man er såret(alt efter hvem man er naturligvis.).
Som det sidste nævnes, at han ved hvordan man bruger et våben, så man skal ikke undervurderer ham selvom han blot ligner en ussel tigger.
Fortid:
Christian Alexander Valentin er søn af adelen og ikke blot den almene adel, men den højerestillede adel. Hans mor er datter af den svenske konge, men ikke arving, da hun er en kvinde og født som 3. barn. Hans far var adelsmand i England og de to blev gift i England 2 år før Christians fødsel. Fra Christian lærte at gå blev han lært at håndterer et våben og han lærte svensk ligeså tidligt som engelsk. Som mange andre adelsbørn blev han også undervist måde i latin og senere blev fransk og arabisk også en del af undervisningen. Den lærde som underviste ham i det arabiske sprog kom han godt ud af det med og han lærte den vej at spille fløjte. Den lærde forærede den unge adelsdreng en smuk træfløjte som havde indridset smukke mønstre som var belagt med guld.
Christian var ment til noget stort, det mente hans far i hvertfald, og der var planer for at han skulle ud og føre krig når han engang blev gammel nok. Christian fik dog som ganske ung andre planer.
Selvom hans liv var godt, var han for nysgerrig til at blive indendøre og træne sine sprog og han var kun 10 da han første gang stak af for at se verden omkring sig. Han nåede dog ikke langt og han ville egentlig også bare se sig omkring. Dette gav anledning til meget kaos for familien og den øvrige adel tæt på dem. Christian blev besværlig og skeptisk. Han stillede spørgsmål adelen ikke ønskede høre fra en af deres egne, tvivlede på samfundet og på kongefamilien. Han var for dum til ikke at sige det højt og dette gjorde at ikke kun han, men familien blev mindre velset. Dette skabte meget konflikt mellem Christian og hans far, en konflikt som endte i et voldsomt skænderi og en kamp mellem faren og Christian.. En kamp som den godt 16 årige Christian vandt. Faderen var såret, men hans søn gjorde ikke noget for at hjælpe, da han var alt for chokeret. I stedet endte det med at hans moder, prinsessen af Sverige, var nødt til at ringe til en læge, som desværre ikke kunne hjælpe meget.
Faren døde og i stedet for at tage alt æren fra familien, gik det ud over Christian. Der var snak om at en djævel havde ukristeliggjort ham og han blev fængslet.
Efter mange måneder, måske endda et par år, efter fængslingen lykkedes det Christian at flygte. Den eneste grund til, at dette kunne lykkes var, at en barndomsven forbarmede sig over ham og gav ham en time til at smutte inden han ville give besked til andre om det.
Efter et par år som lovløs begyndte Christian at søge tilbage til byen, forklædt. Han havde overbevist sig selv om, at han ikke kunne tilknytte sig adelens religion, katolicismen, men troen mistede han dog ikke helt. Han var hadet af kirken, kongehuset og adelen og var bestemt ikke blevet det mindste tilgivet da han vendte tilbage - hvilket gjorde at han tog sig navnet Stonesinger.
Evner:
Han er en dygtig lommetyv og er god til at lyve, derudover spiller han også smukt på fløjte. Han er også god til at gennemskue andre hvis de prøver at snyde ham. Den træning han har fået i at håndterer et sværd og en bue har gjort meget og han er derfor dygtig i kamp, han ejer dog ikke andet end en kniv.
Jeg ved ikke om karakteren er for ekstrem(det var ikke lige det ord jeg ledte efter, men håber min mening forstås), men jeg håber da, at han kan blive godkendt.