Post by Julie den Ærværdige on Feb 6, 2011 14:52:27 GMT -5
Navn: Marcus Northwood
Køn: Hankøn
Alder: 34 år
Nationalitet: Englænder
Beskæftigelse: Kongelig skovridder
Status: Middelklasse, gift med Cecilia og har 2 børn.
Sprog: Taler og forstår engelsk.
Trosretning: Katolik
Højde: 1, 78 m
Vægt: 74 kg
Hårfarve: Mørkebrun
Øjenfarve: Brun
Udseende:
Marcus er relativt høj og har en god fysik, som det gør sig gældende for det fleste, der hele sit liv har været vant til at arbejde udenfor. Fra naturens side er hans hud en smule bleg, men dette kan man kun ane om vinteren, hvor han ikke får solstrejf i ansigtet. Hans hår er mørkebrunt i samme nuance som trækul. Det når ham til skuldrene, men er som regel samlet i en hestehale i nakken. Hans skæg er samme farve som håret (dog med enkelte grå strejf), og han holder det for det meste pænt studset. Marcus smiler ikke så meget, men dog virker han på de fleste imødekommende og aldrig direkte afvisende. Han glemmer blot at smile, for det falder ham ikke naturligt. Ansigtet er en smule markeret med en noget markant næse, og det virker meget karakteristisk og udtryksfuldt, selvom han ikke er så varieret i sin brug af mimik. Med årene har der også dannet sig rynker om øjnene, der bidrager til at give hans ansigt karakter og afslører, at han lidt for ofte kniber dem sammen mod solen. Hvis man kender hans bror Theodore, der er Kaptajn i Londons vagtværn, kan man godt se at de to ligner hinanden. Dog er Marcus mere maskulin af udseende end sin yngre bror, og de to har slet ikke samme udstråling.
Marcus klæder sig til hverdag fortrinsvist brune og grå farver, blandt andet et par solide, mørke læderbukser, nogle gode støvler (der har holdt i mange år) og en lang, brun vest med en skjorte under. Det er en ordentlig, men ikke alt for prangende påklædning. Han har ét fint sæt tøj, men han bruger det kun ved sjældne lejligheder, hvor det er påkrævet at han viser sig fra sin bedste side. For det meste foretrækker han at tøjet er praktisk frem for pænt.
Fortid:
Marcus blev født i Northwood som det første barn af skovridder Gregory og hans kone Regina.
De første år af Marcus’ liv forløb stille og roligt, og der er for så vidt ganske lidt berette om den tid. Først i slutningen af hans 7. leveår at livet tog en drastisk drejning. Først fik han en lillebror, men hvad der skulle have været en lykkelig begivenhed endte som en tragedie, for moderen blev syg som følge fødslen og døde et år efter. Reginas død var et stort tab for familien, og fra den dag blev intet som det havde været før. Marcus’ far Greg tog det næsten hårdest, for han havde elsket sin kone højere end noget andet i denne verden og med hendes død brast hans verden så voldsomt, at det var svært for ham at se de glæder han stadig havde i livet. Dog i stedet for at slå sig på flasken, som mange andre mænd i hans situation har gjort, blev han bitter og indelukket. Det blev derfor storesøster Lora, der tog sig af lillebror Theodore, mens Marcus klarede sig selv og hjalp sin far med arbejdet. Marcus kom sig hurtigt over sin mors død for det var han simpelthen nødt til. Der af lærte han at leve med tab og ikke fortabe sig i sine følelser. Egentlig var han også glad for at have fået en lillebror, men det viste sig hurtigt at Marcus og Theodore var som nat og dag. Marcus havde svært ved at forstå sin brors personlighed, selv da de blev ældre, og de kunne sjældent enes. Ja, det var næsten som om Theodore gjorde sig umage for at være sin storebrors modsætning. Han blev aldrig den kammerat, som Marcus havde håbet at få i en lillebror.
Når Marcus tænker tilbage var denne tid af hans liv som indhyllet i et gråt mørke, men der var dog lys for enden af tunnelen, et lys der viste sig i hans tyvende leveår.
Hun hed Cecilia og var datter af en smed i London. Den første gang han så hende var en sensommerdag hvor hun kom vandrende ud til skovridderhytten for at sælge den cider, hendes mor havde brygget. Den unge Marcus var den eneste hjemme, og da han så den smukke, rødhårede pige blev han vel forelsket fra første blik. Dog havde Marcus aldrig været typen, der fortaber sig i følelser; han gør noget ved dem, så han inviterede den skønne Cecilia ud på en skovtur, skønt han aldrig havde haft nogen erfaring med kvindfolk før og ikke vidste, hvordan man omgikkes sådan nogle.
Til alt held gik det ikke galt som man kunne frygte. Faktisk begyndte Cecilia at komme jævnt tit ud til hytten under påskud af at være i et ærinde, og Marcus besluttede til sidst at det var på tide at gøre alvor af dette sværmeri. Derfor gik han op til smeden for at anmode om Cecilias hånd i ægteskab, hvilket smeden heldigvis så inderligt billigede.
Så var lykken endelig vendt. Da de var blevet gift flyttede Cecilia ind i hytten og blev en del af familien. Lillebror Theodore flyttede ud ikke længe efter, og deres gamle far havde for længst overdraget embedet til Marcus. Faderen døde selv få år efter.
Nutid:
Marcus bor i skovridder-hytten sammen med sin kone Cecilia og deres 2 børn, Cedric på 12 år og Rose på 6 år. Hytten er vel sagtens mere et hus end en hytte, et ældre stenhus med stråtag, der har en lille have med tilhørende brønd og en stald. Familien har dyr på gården, så de kan være selvforsynende i en vis udstrækning.
Personlighed:
Marcus er lidt en mand af få ord. Han taler for det meste kun, hvis han virkelig mener, at han har noget at sige. Han nyder sit arbejde, fordi det tillader en del tid alene, og fordi han nyder at bo i skoven hvor er der fred og ro. Han værdsætter i høj grad alt, hvad der indebærer fred og ro, og det er ind i mellem sket, at han har beordret en ”stilletime” i hjemmet, hvis familien haster for meget omkring efter hans smag. Man kan godt tillade sig at sige, at han er en smule indadvendt, og måske ikke den bedste til at møde nye mennesker. At han ikke smiler så meget skyldes ikke at han er sur eller gnaven, men er blot fordi det ikke falder ham naturligt at smile så ofte som visse andre. Han er dog altid venlig overfor fremmede såvel som bekendte, og det kunne aldrig falde ham ind være afvisende. Han vil gerne være i selskab med andre, men er bare ikke altid den bedste til at vise det. Stiller man ham et spørgsmål, tænker han ofte længe før han svarer, og han kan til tider virke fraværende. Han har et roligt og tålmodigt gemyt, et karaktertræk der kun forstærkes af hans kones mere iltre temperament. Hans forhold til Cecilia er gennem årene blevet mere præget af dagligdag end kærlighed, men han holder stadig af hende og kunne ikke forestille sig et liv uden hende.
På det religiøse plan er Marcus så jordbunden, som når det gælder alt andet. Han lever så godt han kan efter kristen overbevisning, men skelner skarpt mellem tro og overtro og vil allerhelst ty til en naturlig forklaring, hvis der kan findes sådan én. Spørger man ham er det også det rene ammestue-snak at der skulle findes trolde og hekse i skoven. Han har boet der hele sit liv og aldrig set skyggen af en trold.
Som far lader Marcus mest Cecilia om opdragelse af børnene, dog går han meget op i at videregive de vigtigste dyder livet, som for Marcus blandt andet indebærer ærlighed og retfærdighed. Han værdsætter desuden rutiner og har en fast rute gennem skoven han rider hver eneste dag (hvis det lader sig gøre), for at sikre sig at alt er som det skal være.
De vigtigste ting i Marcus’ liv er hans familie og hans arbejde. Han tager sit ansvar meget alvorligt, både i sit embede og som familiefar.
Evner:
Marcus er et rigtigt natur-menneske. Det følger ligesom med jobbet. Han er god til at orientere sig i naturen og kender efterhånden store dele af Northwood bedre end sin egen bukselomme. Han kan kende træerne fra hinanden, ved hvor, hvordan og hvornår de vokser. Han mangler endnu at lære deres rigtige (latinske) navne, hvis de har sådan nogle, men det kommer han nok aldrig til, for han er ikke nogen lærd mand og kan hverken læse eller skrive. Jo, han kan skrive sit navn og genkende det hvis han ser det skrevet et sted, for eksempel i det dokument han modtog den dag han overtog embedet efter sin far.
Han desuden kendt for at kunne forudsige vejret bedre end de fleste ved at kigge på skyerne og vindretningen.
Marcus er ingen kriger, men han er bestemt ikke dårlig med bue og pil, og skyder omtrent så godt som enhver soldat.
Køn: Hankøn
Alder: 34 år
Nationalitet: Englænder
Beskæftigelse: Kongelig skovridder
Status: Middelklasse, gift med Cecilia og har 2 børn.
Sprog: Taler og forstår engelsk.
Trosretning: Katolik
Højde: 1, 78 m
Vægt: 74 kg
Hårfarve: Mørkebrun
Øjenfarve: Brun
Udseende:
Marcus er relativt høj og har en god fysik, som det gør sig gældende for det fleste, der hele sit liv har været vant til at arbejde udenfor. Fra naturens side er hans hud en smule bleg, men dette kan man kun ane om vinteren, hvor han ikke får solstrejf i ansigtet. Hans hår er mørkebrunt i samme nuance som trækul. Det når ham til skuldrene, men er som regel samlet i en hestehale i nakken. Hans skæg er samme farve som håret (dog med enkelte grå strejf), og han holder det for det meste pænt studset. Marcus smiler ikke så meget, men dog virker han på de fleste imødekommende og aldrig direkte afvisende. Han glemmer blot at smile, for det falder ham ikke naturligt. Ansigtet er en smule markeret med en noget markant næse, og det virker meget karakteristisk og udtryksfuldt, selvom han ikke er så varieret i sin brug af mimik. Med årene har der også dannet sig rynker om øjnene, der bidrager til at give hans ansigt karakter og afslører, at han lidt for ofte kniber dem sammen mod solen. Hvis man kender hans bror Theodore, der er Kaptajn i Londons vagtværn, kan man godt se at de to ligner hinanden. Dog er Marcus mere maskulin af udseende end sin yngre bror, og de to har slet ikke samme udstråling.
Marcus klæder sig til hverdag fortrinsvist brune og grå farver, blandt andet et par solide, mørke læderbukser, nogle gode støvler (der har holdt i mange år) og en lang, brun vest med en skjorte under. Det er en ordentlig, men ikke alt for prangende påklædning. Han har ét fint sæt tøj, men han bruger det kun ved sjældne lejligheder, hvor det er påkrævet at han viser sig fra sin bedste side. For det meste foretrækker han at tøjet er praktisk frem for pænt.
Fortid:
Marcus blev født i Northwood som det første barn af skovridder Gregory og hans kone Regina.
De første år af Marcus’ liv forløb stille og roligt, og der er for så vidt ganske lidt berette om den tid. Først i slutningen af hans 7. leveår at livet tog en drastisk drejning. Først fik han en lillebror, men hvad der skulle have været en lykkelig begivenhed endte som en tragedie, for moderen blev syg som følge fødslen og døde et år efter. Reginas død var et stort tab for familien, og fra den dag blev intet som det havde været før. Marcus’ far Greg tog det næsten hårdest, for han havde elsket sin kone højere end noget andet i denne verden og med hendes død brast hans verden så voldsomt, at det var svært for ham at se de glæder han stadig havde i livet. Dog i stedet for at slå sig på flasken, som mange andre mænd i hans situation har gjort, blev han bitter og indelukket. Det blev derfor storesøster Lora, der tog sig af lillebror Theodore, mens Marcus klarede sig selv og hjalp sin far med arbejdet. Marcus kom sig hurtigt over sin mors død for det var han simpelthen nødt til. Der af lærte han at leve med tab og ikke fortabe sig i sine følelser. Egentlig var han også glad for at have fået en lillebror, men det viste sig hurtigt at Marcus og Theodore var som nat og dag. Marcus havde svært ved at forstå sin brors personlighed, selv da de blev ældre, og de kunne sjældent enes. Ja, det var næsten som om Theodore gjorde sig umage for at være sin storebrors modsætning. Han blev aldrig den kammerat, som Marcus havde håbet at få i en lillebror.
Når Marcus tænker tilbage var denne tid af hans liv som indhyllet i et gråt mørke, men der var dog lys for enden af tunnelen, et lys der viste sig i hans tyvende leveår.
Hun hed Cecilia og var datter af en smed i London. Den første gang han så hende var en sensommerdag hvor hun kom vandrende ud til skovridderhytten for at sælge den cider, hendes mor havde brygget. Den unge Marcus var den eneste hjemme, og da han så den smukke, rødhårede pige blev han vel forelsket fra første blik. Dog havde Marcus aldrig været typen, der fortaber sig i følelser; han gør noget ved dem, så han inviterede den skønne Cecilia ud på en skovtur, skønt han aldrig havde haft nogen erfaring med kvindfolk før og ikke vidste, hvordan man omgikkes sådan nogle.
Til alt held gik det ikke galt som man kunne frygte. Faktisk begyndte Cecilia at komme jævnt tit ud til hytten under påskud af at være i et ærinde, og Marcus besluttede til sidst at det var på tide at gøre alvor af dette sværmeri. Derfor gik han op til smeden for at anmode om Cecilias hånd i ægteskab, hvilket smeden heldigvis så inderligt billigede.
Så var lykken endelig vendt. Da de var blevet gift flyttede Cecilia ind i hytten og blev en del af familien. Lillebror Theodore flyttede ud ikke længe efter, og deres gamle far havde for længst overdraget embedet til Marcus. Faderen døde selv få år efter.
Nutid:
Marcus bor i skovridder-hytten sammen med sin kone Cecilia og deres 2 børn, Cedric på 12 år og Rose på 6 år. Hytten er vel sagtens mere et hus end en hytte, et ældre stenhus med stråtag, der har en lille have med tilhørende brønd og en stald. Familien har dyr på gården, så de kan være selvforsynende i en vis udstrækning.
Personlighed:
Marcus er lidt en mand af få ord. Han taler for det meste kun, hvis han virkelig mener, at han har noget at sige. Han nyder sit arbejde, fordi det tillader en del tid alene, og fordi han nyder at bo i skoven hvor er der fred og ro. Han værdsætter i høj grad alt, hvad der indebærer fred og ro, og det er ind i mellem sket, at han har beordret en ”stilletime” i hjemmet, hvis familien haster for meget omkring efter hans smag. Man kan godt tillade sig at sige, at han er en smule indadvendt, og måske ikke den bedste til at møde nye mennesker. At han ikke smiler så meget skyldes ikke at han er sur eller gnaven, men er blot fordi det ikke falder ham naturligt at smile så ofte som visse andre. Han er dog altid venlig overfor fremmede såvel som bekendte, og det kunne aldrig falde ham ind være afvisende. Han vil gerne være i selskab med andre, men er bare ikke altid den bedste til at vise det. Stiller man ham et spørgsmål, tænker han ofte længe før han svarer, og han kan til tider virke fraværende. Han har et roligt og tålmodigt gemyt, et karaktertræk der kun forstærkes af hans kones mere iltre temperament. Hans forhold til Cecilia er gennem årene blevet mere præget af dagligdag end kærlighed, men han holder stadig af hende og kunne ikke forestille sig et liv uden hende.
På det religiøse plan er Marcus så jordbunden, som når det gælder alt andet. Han lever så godt han kan efter kristen overbevisning, men skelner skarpt mellem tro og overtro og vil allerhelst ty til en naturlig forklaring, hvis der kan findes sådan én. Spørger man ham er det også det rene ammestue-snak at der skulle findes trolde og hekse i skoven. Han har boet der hele sit liv og aldrig set skyggen af en trold.
Som far lader Marcus mest Cecilia om opdragelse af børnene, dog går han meget op i at videregive de vigtigste dyder livet, som for Marcus blandt andet indebærer ærlighed og retfærdighed. Han værdsætter desuden rutiner og har en fast rute gennem skoven han rider hver eneste dag (hvis det lader sig gøre), for at sikre sig at alt er som det skal være.
De vigtigste ting i Marcus’ liv er hans familie og hans arbejde. Han tager sit ansvar meget alvorligt, både i sit embede og som familiefar.
Evner:
Marcus er et rigtigt natur-menneske. Det følger ligesom med jobbet. Han er god til at orientere sig i naturen og kender efterhånden store dele af Northwood bedre end sin egen bukselomme. Han kan kende træerne fra hinanden, ved hvor, hvordan og hvornår de vokser. Han mangler endnu at lære deres rigtige (latinske) navne, hvis de har sådan nogle, men det kommer han nok aldrig til, for han er ikke nogen lærd mand og kan hverken læse eller skrive. Jo, han kan skrive sit navn og genkende det hvis han ser det skrevet et sted, for eksempel i det dokument han modtog den dag han overtog embedet efter sin far.
Han desuden kendt for at kunne forudsige vejret bedre end de fleste ved at kigge på skyerne og vindretningen.
Marcus er ingen kriger, men han er bestemt ikke dårlig med bue og pil, og skyder omtrent så godt som enhver soldat.
