|
|
Post by Knight of Camelot on Jan 27, 2011 17:22:41 GMT -5
Alt er skam i den skønneste orden.
Udenfor.
Fra klostergangen kan der pludselig høres høje råb og løbende fødder. Så begynder det at ringe fra klostrets kirketårn.
|
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Jan 27, 2011 17:29:14 GMT -5
Det tager Theodore mindre en få øjeblikket at åbne døren igen og træde ud af rummet, hvorfra han ser sig omkring, og fortsætter hurtigt ud mod gården.
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Jan 27, 2011 17:44:04 GMT -5
Gården er fuld af munke, der styrter over mod den lille klosterkirke, hvor en ældre munk er kommet ud og løfter sine hænder mod himlen.
"Gud se i nåde til os!!" jamrer han og falder på knæ på trappen.
|
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Jan 27, 2011 17:46:30 GMT -5
Theodore løber den samme vej og forsøger at kante sig ind i mellem Brødrene for at komme frem til kirkens indgang.
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Jan 30, 2011 6:19:33 GMT -5
Munkene spreder sig for kaptajnen som blade for vinden, så han kan nå hen til den knælende munk ved indgangen.
Da han kommer nærmere, må han kunne se, at munkens hænder er smurt ind i blod. Rødt, friskt blod.
|
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Jan 30, 2011 11:01:52 GMT -5
En rynke af bekymring tegner sig i kaptajnens pande da han får øje på munkens blodige hænder.
Da han når frem til trappen fortsætter han målrettet op af trinnene, idet han ser ind i kirken igennem den åbne dør bag den knælende munk, som for at være sikker på at der ikke kommer en galning eller værre farende ud. Det her lover ikke godt.
Da han når frem til munken knæler han selv ned på ét knæ og lægger ganske forsigtigt sin ene hånd på munkens skulder.
"Broder, hvad er der sket?" Spørger han og ser på den hellige broder med sit mørke, alvorlige blik.
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Jan 30, 2011 15:14:42 GMT -5
Den ældre munk farer sammen, da Theodore rører ved ham.
"Åh, Nådige Maria, hjælp os..." Han gør en svag håndbevægelse hen imod kirken, hvor en spinkel skikkelse kommer til syne.
Fader Lionel kommer ud i sollyset, støttende til sin stok. "Kaptajn. De må se dette her."
|
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Jan 30, 2011 15:35:30 GMT -5
Den bekymrede rynke i kaptajnens pande bliver vist stadig gradvist dybere, da han slipper den forfærdede munk på trappestenen og rejser sig, som den hellige fader taler til ham.
Han nikker blot og bevæger sig i mod kirkens indgang, med forventning om at Fader Lionel vil føre an mod hvad det end måtte være af afskyeligheder, der befinder sig i klosterkirken.
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Jan 30, 2011 15:50:39 GMT -5
((Fader Lionel))
Fader Lionel vender sig om og humper ind i kirken igen.
Theodores øjne har tid til at vænne sig til mørket, mens de går op ad kirkegangen til alteret i kirken.
Midt på gulvet foran alteret ligger en gedebuk med halsen skåret over. Blodet er sprøjtet ud over de grå fliser og alterets træværk.
Fader Lionel korser sig hurtigt.
|
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Jan 30, 2011 16:24:55 GMT -5
Theodore mærker sig kirkerummets indretning mens hans øjne vender sig til den svage belysning, men han bemærker ikke umiddelbart noget besynderligt, hvad han så end havde ventet... førend han pludselig ser hen mod alteret og det skrækkelige syn, der møder ham der.
Theodore spærrer øjnene op og stirrer med vantro i blikket på det blodige dyr foran alteret. Sjældent har han mødt et mere foragteligt syn (og han har ellers set en del), og så endda i Guds hus!
"Ved den hellige Guds moder...." Mumler han og slår selv korsets tegn for sit bryst, noget han ellers sjældent gør. Han er tydeligvis også lamslået.
Kaptajnen tager sig et par øjeblikke til at tænke sig om. Så bøjer han sig ned og mærker på den døde ged om den stadig er varm.
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Jan 30, 2011 16:36:12 GMT -5
Geden er stadig halvvarm, så gerningsmændene kan ikke være langt væk.
Fader Lionel humper hen til en kirkebænk, hvor han sætter sig ned, knugende sin rosenkrans.
|
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Feb 2, 2011 14:12:55 GMT -5
"Den er stadig varm,"
Konstaterer Theodore og rejser sig straks som han har mærket varmen fra den døde gedekrop under pelsen. Han bryder sig alligevel ikke om at røre ved det, selvom han ikke er overtroisk, men det er næppe sundt at røre ved den slags.
Da han rejser sig ser han sig atter om i kirkerummet for at se, om der er andre til stede. Til sidst følger hans blik den gamle som denne sætter sig på en af bænkene.
"Hvem opdagede dette, hellige fader?" Spørger han.
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Feb 3, 2011 7:24:58 GMT -5
((Fader Lionel))
"Det gjorde jeg. Gud se i Nåde til mig..." Den gamle abbeds hænder skælver let, da han igen korser sig. "Kaptajn, De må omgående vaske Deres hænder. Hvem ved, hvilke onde øjne der hviler over den?"
|
|
|
|
Post by Julie den Ærværdige on Feb 3, 2011 14:58:01 GMT -5
Kaptajnen slår blikket ned på sine hænder og vender håndfladerne opad, som om han skulle kunne se noget derpå.
"Ja, Fader." Han nikker respektfuldt til den hellige mand. Man skal aldrig nogensinde drage de gejstliges ord i tvivl. De ser det, som ingen andre ser.
Theodore bemærker dog også den gamle mands urolige skælven.
"Med Deres tilladelse, hellige Fader, vil jeg sætte alt ind på at finde denne gudsbespotter." Siger han, tydeligvis for at berolige abbeden, med det er nu ikke med megen medfølelse i stemmen. Sådan er kaptajnen ikke.
"Det er min formodning, at hvem end denne afviger er har tilknytning til hændelsen i Katedralen."
|
|
|
|
Post by Knight of Camelot on Feb 5, 2011 8:38:29 GMT -5
((Fader Lionel))
"Du har både min tilladelse og min velsignelse, min søn..." Fader Lionel lukker øjnene og nikker. "Jeg er bange for, at du har ret i din formodning. Men hvem der skulle have haft mulighed for at skænde vor hellige kirke, kan jeg slet ikke forestille mig."
|
|
