Klinikken er åben

[Trine den Fromme]

((Jonathan))

Efter at have låst op, åbner Jonathan døren til klinikken og konstaterer ved selvsyn at alt er som han forlod det. Hele Londons ganske befolkning skulle da også syntes at være samlet til den store festivitas ved Sct Paul's, men man kunne næppe udelukke at visse lurvede og gudsløse personligheder alligevel skulle benytte denne lejlighed til at bryde ind og bemægtige sig en holden mands hårdt optjente livsværk.

Men alt står som det skal. Studiet med reolerne og de værdifulde bøger, som dog var af særlig større værdi for en dannet mand som forstod sig på at tyde skrifterne i dem. Krukkerne med de kyndigt samlede urter og medikamenter, og de forskellige faglige remedier.
Jonathan skyder skodderne fra vinduerne og lader sollyset varme og lyse i lokalet.

Det er en sand befrielse at slippe væk fra den hæslige ballade ude på torvet. Det er så typisk for det jævne menneske at lade sig gribe af panikken og løbe skrigende omkring som et andet dyr.

Man bør muligvis skifte til sine dagligdags klæder, men de første besøgende i butikken tager jo ikke skade af at se hvordan en holden læge tager sig ud på en almindelig festdag, så Jonathan beholder sine grønne gavanter og sætter sig ved skrivebordet for at gøre sin optjening op - for en sikkerhedsskyld

[Knight of Camelot]

((... dreng))

De klaprende træsko må kunne høres langt ned ad gaden, før de standser op ved lægens dør. Kort efter høres en hidsig banken.

[Trine den Fromme]

((Jonathan))

Lægen ser op fra sit projekt ved bordet og kniber øjnene sammen. Det er uden tvivl nogle af de simple tosser fra Gyderne som tror at en retskaffen mand vil hoppe og springe på alle dagens hellige timer for at hjælpe dem i deres selvskabte nød og elendighed. Som om man ikke har vigtigere ting at tage sig til.
Han pakker optællingen sammen og puffer dem tilbage i deres plads i læderpungen, inden han en smule irriteret anråber hvem der end står uden for:

"Hvem der?"

[Knight of Camelot]

((Dreng))

"... C-cedric, herre!! Jeg er sendt af Kaptajn Northwood! Deres hjælp er behøvet i klostret!" Drengen uden for lyder forpustet - og skrækslagen.

[Trine den Fromme]

((Jonathan))

Jonathan løfter et øjenbryn. Javelja. Et bud fra selveste Kaptajnen måtte man jo tage alvorligt hensyn til.
Han rejser sig og børster lidt til sine ærmer, idet han går hen og åbner for døren. Det har vel sagtens noget at gøre med episoden ved Sct. Paul's

"Ved han hvad det drejer sig om?" spørger han henvendt til drengen og ser ned på samme

[Knight of Camelot]

((Cedric))

Cedric, drengen udenfor, har hurtigt taget sin hue af, som man nu engang gør, når man står over for en læge.
"... Det er ham, der sprang ud fra tårnet, Herre..." svarer han.

[Trine den Fromme]

((Jonathan))

Lægen skæver kort ned til drengen. Sikke en banal omgang med ord.

"Ja, man anede det nok," nikker han afmålt
"Man var såmænd ilet tilbage til sin klinik for at indsamle de nødvendige remedier, og man stod vel allerede klar til at ile tilbage for at yde sin bistand i klosteret, om ikke man ustandseligt blev forstyrret af banale idioter," Han fnyser irriteret og vender sig rundt.

"Så han må have mig undskyldt mens jeg pakker det sidste," siger han og går ind i baglokalet, hvor han har sin operationsstue

[Knight of Camelot]

((Cedric))

Drengen bliver stående på dørtrinnet og strækker hals for at se ind i lægehuset. Han træder dog ikke det sidste skridt ind i huset uden at have fået lov. Men det er både spændende og skræmmende at kigge indenfor...

[Trine den Fromme]

((Jonathan))

Jonathan skæver tilbage på drengen og ryster opgivende på hovedet for sig selv. Den lille dåre har vel knap fattet hvad han har sagt til ham, men er blevet stående i banal ærefrygt for det hans lille hoved ikke kan rumme i selvskab med et kultiveret menneske. Det så man tit blandt den slags.

Han pakker et standartudstyr i sin lægetaske og husker at medbringe nogle beskyttende remedier til næse og mund. En mand der tilsyneladende er sprunget fra et tårn, kan meget vel være befængt af dæmoniske infektioner. Han må i virkeligheden også huske at tage et par tomme kolber med, hvis det bliver nødvendigt at indsamle prøver.

Da alt er pakket forsvarligt ned vender han tilbage til knøsen i døråbningen og lader ham få endnu et glimt af den smukke festklædning, inden han trækker den sorte arbejdskappe over den. Ved lejligheden sørger han også for at arrangere det krucifiks, som ellers hænger under hans tøj på brystet, frem gennem lagene af tøj så det hænger til skue for omverden.

"Han kan tage sin hue på igen," siger han kort til sendebuddet, da han genner denne ud af døren for at komme til at låse klinikken af igen

[Knight of Camelot]

((Cedric))

Cedric trykker hurtigt sin hue tilbage på hovedet og skynder sig ud på gaden, klar til at føre lægen hen til klostret, skulle han få behov for det.

[Trine den Fromme]

((Jonathan))

Lægen låser omhyggeligt døren til sin klinik og putter nøglen i lommen. Han vender sig idet han retter på sin hat og ser på den unge splejs som hopper forvirret og formålsløst rundt

"Han kan vel finde ud af at løbe i forvejen og melde den trofaste læges snarlige ankomst," vrisser han af ham og vifter lidt med fingerne i luften.
"Lidt fart må man da kunne gå ud fra at han kan formaste sig til at frembringe med sine unge ben," Han hanker op i sin taske, men har bestemt ikke tænkt sig at skulle halse efter knøsen. Man ved vel af at bevæge sig med en vis værdighed

[Knight of Camelot]

((Cedric))

"Ja, Herre!" Cedric nikker ivrigt. "Straks, Herre!!!"

Så sætter han i fuldt firspring ned ad gaden med klaprende træsko.

[Trine den Fromme]

((Jonathan))

Jonathan fortsætter mod klosteret efter drengen i gang

((Opstår der en ny tråd i klosteret?))

[Knight of Camelot]

((Ja, når Kaptajn Northwood har snakket færdig med Majestæten ))