En ganske særlig dag

[Knight of Camelot]

((John))

Den unge mand bliver roligt siddende og spiser sin stuvning og nipper let til sin fortyndede cider. Han ser sig enkelte gange omkring i krostuen, men hans medmenneskers handlinger og samtaler lader ikke til at have den store betydning for ham. Måske betragter han dem en anelse nedladende. Som om de burde have bedre ting for i tilværelsen. Han ser dog bekymret ud, da episoden under kroningen bliver nævnt.

[Emil den Almægtige]

((Wilfred))

Efter kroværten, og den lidt ældre pige, har været rundt og se til de andre kunder, står Wilfred igen pludselig foran adelsmanden og lægger en solid jernnøgle på bordet. Hans hår er blevet tørt i mellemtiden og han humør ser også om muligt forbedret ud.

"Jeg glemte at give dem denne før. Jeg har den eneste anden nøgle til døren. Deres værelse er også klargjort nu. Hvis de kommer ind efter lukketid så bank på bagdøren; så kommer der en og åbner for dem."

[Knight of Camelot]

((John - hvordan skal jeg kunne spille en alvorlig, ung adelsmand med den grævling dansende ved sidelinjen? xD *grin* ))

Det giver et let spjæt i John, da kroværten dukker op ud af den blå luft som djævel op af en æske. Han fatter sig dog hurtigt og tager nøglen mellem to fingre.
"Mange tak, sir." Han nikker afmålt til Wilfred. "Jeg regner ikke med at være væk til efter lukketid, kan jeg dog forsikre Dem om."

[Emil den Almægtige]

((Wilfred Badger - og jeg skal spille en gnaven gammel "grævling", der absolut ikke bryder ud i dans xD ))

Wilfred giver et buk tilbage, retter sig op og misser lidt med øjnene mod flammerne bag John.

"Der er heller ingen grund til bekymre dem om sikkerheden. Deres værelse ligger lige op ad Kaptajn Northwoods." Kroværten ryster svagt på hovedet da han nævner kaptajnen.
Spor af misbilligelse er dog ikke at spore i Wilfreds ansigt; tværtimod. Det er dog ikke helt til at tolke hvad han mente med sin hovedrysten.

"Hvis de ønsker et bad skal jeg også gerne arrangere for vand og balge at blive sendt op?"

[Knight of Camelot]

((John Tanner))

"Det ville være at foretrække." Den unge mand nikker til kroværten, men han siger ikke mere. I stedet spiser han roligt videre.

[Emil den Almægtige]

((Wilfred))

Wilfred bukker igen en anelse og trækker sig. Han har andre kunder at se til og den unge adelsmand skal nok sige til hvis han mangler noget. Det er Wilfred ikke i tvivl om.