Post by Trine den Fromme on Oct 7, 2010 15:54:03 GMT -5
Navn:
Jonathan Crawford
Alder:
37
Køn:
Mand
Beskæftigelse:
Læge
Nationalitet:
Englænder
Sprog:
Læser og taler engelsk og latin, og kan recitere en smule græsk
Status:
Ugift
Uddannet læge ved universitetet i Oxford
Trosretning:
Katolik
Højde:
1.71
Vægt:
ca. 80 kg
Hårfarve:
Grød-brun
Øjenfarve:
Mørkeblå
Udseende:
Jomathans ansigt er ret ovalt udformet. Hans kinder har et sundt og rundt udtryk, selvom de langtfra drukner hele hans ansigt, og hans høje kindben kan man stadig se markeringen af. Mans skægvækst er rimelig velholdt og blevet til et par lange, bløde bakkenbarter. Hans øjne er små og hans blik smalt og pirkende. Hans læber er smalle og som en slags elastik i stand til at brede sig i ganske brede, sleske smil og ligeså samle sig i en meget lille snerpet mund.
Generelt har han en rund, lyserød kulør, og det lader sig ikke skjule at han er velnæret, uden han dog er at betegne som voldsomt flommet. Han har dog en god dobbelthage. Hans pagehår er tyndt, en smule bølget i enderne, og ret uinteressant i farven som mest minder om en let påbrændt boghvedegrød.
Til hverdag går han i en lang, gul skjorte med knapper, som man dog ikke ser særlig meget til, da han ud over tøjet som regel bærer ´lange, sorte gevandter som på mange måder er ganske praktisk i hans profession. Den lange, sorte kappe er også ganske fordelagtig i regn og blæsevejr, og tjener ham på alle måder godt.
Hans andet sæt tøj egner sig mere til dage udenfor arbejdet, hvor han har mulighed for at vise denne smukke grønne skjorte med store pufærmer frem når han spadserer i gaderne, I pufærmerne er der nogle gule striber som i sollys næsten fremstår gyldne.
Hans læderstøvler er fremstillet af en udmærket skrædder som endte med at måtte betale Jonathan med dem for en behandling mod halssmerter, og de har tjent ham trofast i mange år. Sammen med dem er et par hørbukser og en flad, sort hat en del af hans daglige påklædning.
Personlighed:
Jonathan fremstår måske umiddelbart dannet og højtrangerende i status, men indeni er han lige så slesk og rådden som en tyv fra samfundets bund. Han rager ganske skamløst til sig, og det faktum at han allerede er velnæret og rimelig velhavende mindsker bestemt ikke hans behov for at få mere. Han er generelt rigtig godt tilfreds med sig selv, sin status og alt hvad han har udrettet, og tøver ikke med at berette om det for andre. Overfor mindre dannede eller på anden måde almene borgere opfører han sig generelt en smule hovmodigt (med rette ifølge ham selv), men helt anderledes kryber og snor han sig gerne overfor adelige og andre i en højere magt- (og penge-)position end han selv.
Skønt hans arbejde ikke altid er rent eller pænt, holder Jonathan udenfor den sammenhæng meget af at pleje sit ydre, om ikke andet for sin egen skyld. Og hvad man ikke har, må man jo som bekendt købe sig til. Ikke at Jonathan dog svømmer så voldsomt rundt i formuer at han har sig et større klædeskab, nærer han en stor passion for smukt og dygtigt gjort tøj.
Gennem tiden har han skrabet sig en lille samling af smykker og brocher sammen, for det meste som alternativ betaling. Har han en ledig stund, sætter han sig gerne til at pudse disse mens han funderer lidt over Herrens gavmildhed. Uden for arbejdet pryder han også gerne sig selv med nogle af disse. Særligt er han glad for en særlig ring med grøn sten i, og en sølvbroche dekoreret med en rovfugl.
I sine egne øjne ser han sig selv som en slags halv præst som i Guds ærinde nådigt hjælper sine medmenneskene når han bekæmper Satans værk i form af sygdomme. Hans fordele i livet er dermed også en velsignelse fra Den Mægtige Herres hånd og han ser sig fuldt berettiget til at nyde dem.
Som part-del i denne tankegang er han heller aldrig blevet gift, da han jo ser sig som en art præst. Kødets fristelser er ham nu ikke helt forbigået, men da han reelt jo ikke ER præst eller munk, er dette jo ikke fuldkommen at fordømme. Man er vel blot menneske.
Fortid:
Jonathan er som 3. barn i en velhavende købmandsfamilie vokset op under ganske rimelige forhold. Hans ældre broder var forudbestemt til at overtage forretningen, men den ærgerrige fader ønskede ikke kun at hans ældste barn skulle repræsentere familiens velståenhed. Således fik han Jonathans storesøster gift godt med velstående hestearvler længere ude på landet og Jonathan fik lov at studere på Oxford, hvor han blev belært i skriftens kunst og latin selvfølgelig. Da han blev sendt forholdsvist tidligt i skole, tilbragte han sine første par år med at hjælpe munkene i klosteret med praktiske ting, hvilket også lærte ham om Guds fromhed og den katolske kirke.
Han drev det senere videre og læste medicinkunsten, af hvilken han lærte om fra en lærer som var af den meget gamle skole og var frygtelig kritisk overfor alle nye ideer indenfor faget. Jonathan som så meget op til sin læremester, tog denne holdning solidt til sig. Mester og elev nød dagligt at sympatisere med hinandens skepsis overfor kætterske tiltag indenfor faget.
En tid assisterede han i en klinik i London hos en læge, hans mester havde skaffet ham en plads hos, da han var en af hans tidligere elever. Nogle år efter afgik mesteren ved døden til stor sorg for Jonathan, som dog affandt sig med at Guds vilje er uundgåelig. Da Jonathan efterhånden havde assisteret i butikken i 8 år, besluttede hans arbejdsgiver sig for at tage på en tur til Italien for at studere og se den hellige stad (og for at erhverve sig et afladsbrev til både sig selv og Jonathan som gav ham penge med), og Jonathan blev overladt butikken i hans fravær.
Der gik imidlertid et år, og først dér blev Jonathan opsøgt af en budbringer som med beklagelse måtte meddele ham om mesterlægens tragiske bortgang, da han på vej hjem var blevet overfaldet af et par gemene landevejsrøvere og frarøvet næsten alle værdier og, med senere virkning, sit liv. Afladsbrevene havde banditterne heldigvis ikke fundet og Jonathan fik således overbragt sit eget.
Det var ordnet sådan, at skulle der ske noget, ville Jonathan retmæssigt overtage lægepraksissen, hvilket han så gjorde. Allerede løftet af sin uddannelse og klinikkens tidligere gode omtale fortsatte han rimelig succesfuldt som læge.
Evner:
Jonathan kan både læse og skrive og er bekendt med mange betegnelser på latin og et par bibelske på græsk. Han er også udstyret med det meste af den viden man har om medicin på nuværende tidspunkt, og selvom han fordømmer meget af de nye eksperimentelle tiltag der gøres, er han bekendt med flere af dem. Og så er han selvfølgelig i sin profession som læge i stand til at behandle syg- og dårligdomme. Om ikke andet prøve sig lidt frem med det han ved og kender til, og hvis alt andet glipper bede en bøn. Han besidder også en vis evne når det handler om at promovere sig selv. Træning har han i hvert fald.
Ride kan han også, om end han langt helst foretrækker at køre på en vogn og helst ikke for hurtigt. Hvad kamp og våben angår, er Jonatan så afgjort ikke det som bare kommer i nærhed af trænet, selvom han nu intet problem har med at skære i folk, levende som døde. Så længe de bare ikke slår eller skærer igen.
Jonathan Crawford
Alder:
37
Køn:
Mand
Beskæftigelse:
Læge
Nationalitet:
Englænder
Sprog:
Læser og taler engelsk og latin, og kan recitere en smule græsk
Status:
Ugift
Uddannet læge ved universitetet i Oxford
Trosretning:
Katolik
Højde:
1.71
Vægt:
ca. 80 kg
Hårfarve:
Grød-brun
Øjenfarve:
Mørkeblå
Udseende:
Jomathans ansigt er ret ovalt udformet. Hans kinder har et sundt og rundt udtryk, selvom de langtfra drukner hele hans ansigt, og hans høje kindben kan man stadig se markeringen af. Mans skægvækst er rimelig velholdt og blevet til et par lange, bløde bakkenbarter. Hans øjne er små og hans blik smalt og pirkende. Hans læber er smalle og som en slags elastik i stand til at brede sig i ganske brede, sleske smil og ligeså samle sig i en meget lille snerpet mund.
Generelt har han en rund, lyserød kulør, og det lader sig ikke skjule at han er velnæret, uden han dog er at betegne som voldsomt flommet. Han har dog en god dobbelthage. Hans pagehår er tyndt, en smule bølget i enderne, og ret uinteressant i farven som mest minder om en let påbrændt boghvedegrød.
Til hverdag går han i en lang, gul skjorte med knapper, som man dog ikke ser særlig meget til, da han ud over tøjet som regel bærer ´lange, sorte gevandter som på mange måder er ganske praktisk i hans profession. Den lange, sorte kappe er også ganske fordelagtig i regn og blæsevejr, og tjener ham på alle måder godt.
Hans andet sæt tøj egner sig mere til dage udenfor arbejdet, hvor han har mulighed for at vise denne smukke grønne skjorte med store pufærmer frem når han spadserer i gaderne, I pufærmerne er der nogle gule striber som i sollys næsten fremstår gyldne.
Hans læderstøvler er fremstillet af en udmærket skrædder som endte med at måtte betale Jonathan med dem for en behandling mod halssmerter, og de har tjent ham trofast i mange år. Sammen med dem er et par hørbukser og en flad, sort hat en del af hans daglige påklædning.
Personlighed:
Jonathan fremstår måske umiddelbart dannet og højtrangerende i status, men indeni er han lige så slesk og rådden som en tyv fra samfundets bund. Han rager ganske skamløst til sig, og det faktum at han allerede er velnæret og rimelig velhavende mindsker bestemt ikke hans behov for at få mere. Han er generelt rigtig godt tilfreds med sig selv, sin status og alt hvad han har udrettet, og tøver ikke med at berette om det for andre. Overfor mindre dannede eller på anden måde almene borgere opfører han sig generelt en smule hovmodigt (med rette ifølge ham selv), men helt anderledes kryber og snor han sig gerne overfor adelige og andre i en højere magt- (og penge-)position end han selv.
Skønt hans arbejde ikke altid er rent eller pænt, holder Jonathan udenfor den sammenhæng meget af at pleje sit ydre, om ikke andet for sin egen skyld. Og hvad man ikke har, må man jo som bekendt købe sig til. Ikke at Jonathan dog svømmer så voldsomt rundt i formuer at han har sig et større klædeskab, nærer han en stor passion for smukt og dygtigt gjort tøj.
Gennem tiden har han skrabet sig en lille samling af smykker og brocher sammen, for det meste som alternativ betaling. Har han en ledig stund, sætter han sig gerne til at pudse disse mens han funderer lidt over Herrens gavmildhed. Uden for arbejdet pryder han også gerne sig selv med nogle af disse. Særligt er han glad for en særlig ring med grøn sten i, og en sølvbroche dekoreret med en rovfugl.
I sine egne øjne ser han sig selv som en slags halv præst som i Guds ærinde nådigt hjælper sine medmenneskene når han bekæmper Satans værk i form af sygdomme. Hans fordele i livet er dermed også en velsignelse fra Den Mægtige Herres hånd og han ser sig fuldt berettiget til at nyde dem.
Som part-del i denne tankegang er han heller aldrig blevet gift, da han jo ser sig som en art præst. Kødets fristelser er ham nu ikke helt forbigået, men da han reelt jo ikke ER præst eller munk, er dette jo ikke fuldkommen at fordømme. Man er vel blot menneske.
Fortid:
Jonathan er som 3. barn i en velhavende købmandsfamilie vokset op under ganske rimelige forhold. Hans ældre broder var forudbestemt til at overtage forretningen, men den ærgerrige fader ønskede ikke kun at hans ældste barn skulle repræsentere familiens velståenhed. Således fik han Jonathans storesøster gift godt med velstående hestearvler længere ude på landet og Jonathan fik lov at studere på Oxford, hvor han blev belært i skriftens kunst og latin selvfølgelig. Da han blev sendt forholdsvist tidligt i skole, tilbragte han sine første par år med at hjælpe munkene i klosteret med praktiske ting, hvilket også lærte ham om Guds fromhed og den katolske kirke.
Han drev det senere videre og læste medicinkunsten, af hvilken han lærte om fra en lærer som var af den meget gamle skole og var frygtelig kritisk overfor alle nye ideer indenfor faget. Jonathan som så meget op til sin læremester, tog denne holdning solidt til sig. Mester og elev nød dagligt at sympatisere med hinandens skepsis overfor kætterske tiltag indenfor faget.
En tid assisterede han i en klinik i London hos en læge, hans mester havde skaffet ham en plads hos, da han var en af hans tidligere elever. Nogle år efter afgik mesteren ved døden til stor sorg for Jonathan, som dog affandt sig med at Guds vilje er uundgåelig. Da Jonathan efterhånden havde assisteret i butikken i 8 år, besluttede hans arbejdsgiver sig for at tage på en tur til Italien for at studere og se den hellige stad (og for at erhverve sig et afladsbrev til både sig selv og Jonathan som gav ham penge med), og Jonathan blev overladt butikken i hans fravær.
Der gik imidlertid et år, og først dér blev Jonathan opsøgt af en budbringer som med beklagelse måtte meddele ham om mesterlægens tragiske bortgang, da han på vej hjem var blevet overfaldet af et par gemene landevejsrøvere og frarøvet næsten alle værdier og, med senere virkning, sit liv. Afladsbrevene havde banditterne heldigvis ikke fundet og Jonathan fik således overbragt sit eget.
Det var ordnet sådan, at skulle der ske noget, ville Jonathan retmæssigt overtage lægepraksissen, hvilket han så gjorde. Allerede løftet af sin uddannelse og klinikkens tidligere gode omtale fortsatte han rimelig succesfuldt som læge.
Evner:
Jonathan kan både læse og skrive og er bekendt med mange betegnelser på latin og et par bibelske på græsk. Han er også udstyret med det meste af den viden man har om medicin på nuværende tidspunkt, og selvom han fordømmer meget af de nye eksperimentelle tiltag der gøres, er han bekendt med flere af dem. Og så er han selvfølgelig i sin profession som læge i stand til at behandle syg- og dårligdomme. Om ikke andet prøve sig lidt frem med det han ved og kender til, og hvis alt andet glipper bede en bøn. Han besidder også en vis evne når det handler om at promovere sig selv. Træning har han i hvert fald.
Ride kan han også, om end han langt helst foretrækker at køre på en vogn og helst ikke for hurtigt. Hvad kamp og våben angår, er Jonatan så afgjort ikke det som bare kommer i nærhed af trænet, selvom han nu intet problem har med at skære i folk, levende som døde. Så længe de bare ikke slår eller skærer igen.
