|
Post by Knight of Camelot on Oct 4, 2010 13:50:32 GMT -5
Året er 1524. England forsøger at komme på fode igen, efter en frygtelig pest, også kaldet svedesygen, har hærget landet og slået flere tusind mennesker ihjel. Heriblandt også den engelske Kong Arthur og hans hustru, Dronning Kathrine. Arthurs yngre bror, Phillip, er næst i arvefølgen, og den unge prins træder ind over tærsklen til et helt nyt liv, da han sætter sig på den engelske trone.
Det er ikke kun en stor omvæltning for den nye konge, men også for hans undersåtter. England er tvunget i knæ efter pesten, og stridigheder med Skotland mod nord og Frankrig mod syd truer med at bryde ud i lys lue og kaste England ud i krig. Flåden oprustes kraftigt, og det samme med landtropperne. De fleste soldater samles i hovedstaden London, hvilket skaber gode muligheder for arbejde for de mange håndværkere og købmænd i byen. Hovedstaden forsøger ligesom alle andre byer i landet at kæmpe sig på fode igen efter pesten, og mange prøver lykken her.
Munke og nonner har nok at gøre i denne tid, både med de syge og husly, og med den religiøse revolution som ryster England og verden. I Tyskland spreder Luthers lære sig, og også i England begynder revolutionære grupper at hæve deres stemmer. Hvor svage deres røst end er, lader de sig ikke overhøre.
Vi hvirvles ind i tidens strøm på en festdag for hele England.
Prins Phillips kroning.
|
|