Post by Knight of Camelot on Sept 12, 2010 6:59:09 GMT -5
Navn: Ibrahim Ardeth Balli
Alder: 30 år
Køn: Maskulinum
Beskæftigelse: Livvagt for Kong Phillip af England
Nationalitet: Egypten
Sprog: Arabisk, hebræisk, engelsk
Kan læse og skrive arabisk
Kan læse og skrive engelsk til at overleve
Status: Ugift. Klasse ukendt.
Trosretning: Islam
Højde: 1,80 m
Vægt: 70 kg
Hårfarve: Sort
Øjenfarve: Sort
Udseende:
Ibrahim Ardeth Balli er en høj mand med en rank, stolt holdning, som kunne passe til den mest blåblodede adelsmand. Han har langt, krøllet hår og et velplejet skæg, der indrammer et par sorte, intense øjne med en årvågenhed som en falks. På hans kindben er der tatoveret to arabiske symboler, hvis betydning kun han selv og hans folk kender betydningen af. Selv blandt det engelske hof klæder Ibrahim sig i tøj fra sit hjemland, som oftest er farvet sort blandet med en dyb kongeblå og et sandt virvar af klædningsstykker. Han har aldrig forstået engelsk mode, så det holder han sig fra. På trods af sit fremmedartede udseende formår han at falde i ét med væggene – eller gobelinerne på væggene, hvis dette er tilfældet.
Som en af de få er Ibrahim at bære våben ved hoffet – noget som ellers er ganske uhørt. Men som Kong Phillips personlige livvagt er der her gjort en undtagelse, og Ibrahim bærer med en tydelig hjemmevanthed et krumsværd i sit våbenbælte. Han bærer flere våben end blot sværdet, men de er skjult for opmærksomme modstandere.
Personlighed:
Med Ibrahim får man, hvad man ser. En høj, tavs, utilnærmelig mand. Han ytrer sjældent sin mening i større forsamlinger, med mindre han bliver personligt opfordret til det. Ellers foretrækker han at holde sig i baggrunden, hvor intet undgår hans opmærksomhed. Han tager sit hverv som kongelig livvagt dybt alvorligt og er villig til at give sit liv for Kong Phillips uden at tøve. Den unge konge er både hans regent og en af hans nærmeste venner. Det er også kun Phillip, der får Ibrahims mening at høre, når de taler sammen på tomandshånd.
Ibrahim har så godt som intet temperament og forholder sig altid iskold og rolig, selv i pressede situationer hvor kaos hærger. Selv i kamp mister han ikke sit kølige overblik.
Måske er Ibrahims brist hans kvindesyn. Hvis det kan kaldes en brist. Engelske kvinder er ærbare og respektfulde over for deres mænd som kvinder fra hans hjemland, og alligevel er der en verden til forskel i deres væsen.
Mange adelsmænd finder måske Ibrahims nære forhold til Kong Phillip foruroligende og anser ham som en trussel, men Ibrahim har ingen skjult dagsorden eller bagtanker med at tjene kongen. Han lever for at sikre Phillips velbefindende. Måske er det netop, hvad der gør ham så farlig, udover at han tilhører en hedensk religion.
Ibrahim indtager en magtfuld position, men han er hverken interesseret i magt eller det politiske rænkespil, der foregår omkring ham. For ham er der to ting i livet: At tjene Allah og dermed beskytte Kong Phillip.
Fortid:
Ibrahim Ardeth Balli blev født ved Nilens bredder. Hans familie var beduiner, et nomadefolk, som rejste i grænselandet mellem Nilen og det endeløse Sahara.
Allerede ved hans fødsel spåede beduinernes ældste medlemmer, at han var bestemt til store gerninger. Hvad det så end indebar, for som med alle spådomme afslørede de ældste ingen detaljer. Det stod bare i stjernerne – eller i sandet.
I Ibrahims stamme tog man sådanne varsler meget alvorligt, men det var nu ikke noget, der tyngede Ibrahim under hans opvækst. Han lærte at ride, næsten før han kunne gå, og som alle andre beduinbørn tilpassede han sig hurtigt til et liv på evig vandring gennem ørkenen.
Ibrahim voksede op og blev til en ung mand. Men hvor hans søskende og venner valgte at gifte sig og stifte familie, forblev Ibrahim ugift. Enten ventede han på den rette kvinde til at krydse hans kamelspor, eller også ventede han på noget helt andet – sin skæbne.
Skæbnen fandt ham dog først mange år senere i Jerusalem. Ibrahim og hans far var sammen med nogle slægtninge taget til den hellige by, både for at besøge helligdommene der og gøre handler.
Her krydsede Ibrahim veje med en ung, engelsk prins på besøg i den hellige by. Omtalte engelske prins havde imidlertid rodet sig ud i problemer, som Ibrahim fik rodet ham ud af igen.
Fra det øjeblik mente den tavse beduiner, at Allah havde sendt ham for at beskytte Prins Phillip. At dette var hans skæbne. Så da Phillip forlod Jerusalem for at vende tilbage til England, lagde Ibrahim sit land bag sig for at følge den unge prins – som før end han anede det, skulle blive Konge af England.
Evner:
Ibrahim er en formidabel rytter. Han har medbragt sin egen hest til England fra Nilens bredder sammen med sin jagtfalk, hvorfra han også har importeret sit folks stolte traditioner som ryttere. Ibrahim kæmper ligeså godt med en sabel til hest, som han gør til fods.
Ibrahim kan læse og skrive arabisk, men hans engelske halter. Gennem sit venskab med Prins Phillip har han lært at tale sproget ganske godt, men det kniber med at skrive engelsk. Heldigvis giver Ibrahim også lærdom fra sig, når han modtager den, så Prins Phillip kan læse en del arabisk og tale nogle enkelte fraser af sproget.
Kunst og kultur er ikke noget, der interesserer Ibrahim synderligt. Han er en simpel mand, der har begge sine ben solidt plantet på jorden.