Post by Knight of Camelot on Aug 4, 2010 11:06:04 GMT -5
Navn: Phillip
Køn: Maskulinum
Alder: 18 år
Nationalitet: Engelsk
Religion: Katolik
Sprog: Engelsk, fransk, spansk, latin
Kan læse og skrive
Beskæftigelse: Konge af England
Status: Ugift, kongelig
Udseende:
Højde: 1,77 m
Vægt: 67 kg
Hårfarve: Brun
Øjenfarve: Gråblå
Kong Phillip af England er en slank bygget, ung mand. Han har kortklippet brunt hår og øjne med en farve som en gråblå oktoberhimmel. Hans ansigt har fine og stolte træk, som den stærke regent, han skal forestille at være, og der er endnu ingen spor af alder eller presset fra den byrde, han bærer på som konge over England, med alt hvad der hører sig til af glæder og sorger.
Phillip er ikke ligefrem bred over skuldrene, men hans krop gemmer på flere muskler og større styrke, end man umiddelbart skulle tro ved det første øjekast. Hvor pøblen måske kalder ham 'Marionet-kongen', gemmer der sig flere tanker inde bag de alvorlige, gråblå øjne, som hans omgivende rådgivere og kirkens kardinaler ikke ser.
Styret af moden, som alle adelige er, har Phillip flere klædedragter passende til enhver lejlighed. Privat, ved ambassadør-besøg, til baller og højtider. Kongen af Englands garderobe synes uendelig.
Væremåde:
Phillip er et stille gemyt. Han er ikke en følelsernes mand, men derimod en mand der foretrækker at tænke en ekstra gang over en sag, før han træffer en beslutning. Det gælder alle aspekter i hans liv. Phillip gør sjældent noget impulsivt og uovervejet. Hele hans verden drejer sig om mantraet: 'Valg og konsekvenser'. For Phillips vedkommende stræber han efter at træffe de valg, hvis konsekvenser hans samvittighed kan leve med. De mange spekulationer er dog ikke noget, han viser for sine undersåtter. Alt hvad de får at se, er hvad han ønsker, at de skal se. Intet mindre, intet mere.
Udadtil mod pøblen virker han meget udadvendt og karismatisk med et strejf af ydmyghed for den post, han sidder på. Han tager sin opgave som konge af England dybt alvorligt. I det private er Phillip noget mere eftertænksomt og nervøst anlagt. Når det kommer til kvinder, er hans nerver særligt flossede, hvilket er meget usædvanligt hos rigets mægtigste mand.
Phillip er meget intelligent og udstyret med en fotografisk hukommelse. Han glemmer aldrig et ansigt og navnet knyttet dertil.
Der er ikke meget plads til tillid hos hoffet, men Phillip har nogle få mænd, heriblandt sin livvagt, som han vælger at kalde venner. Det er oftest dem, som får indblik i alt, hvad den unge konge går og grubler over. Og det er oftest deres råd, som Phillip værdsætter højest.
Frem for blodige konflikter foretrækker Phillip at finde en diplomatisk løsning, om det så betyder, at han skal give efter i nogle sager, hvor han ellers burde stå fast. Det bærer hans styre – og hele England – også præg af. Phillip bekymrer sig meget om sit folk, men bag slottets beskyttende mure er det ikke så tit, at han får et indblik i den almene borgers hverdag.
Egenskaber:
På grund af sin fremragende hukommelse er Phillip hurtig til at lære nye sprog og fremmede skikke, som hjælper ham i formelle henseender. Han bruger meget kropssprog og er dermed også i stand til at aflæse andres kropssprog og eventuelt få øje på hensigter, som skulle forblive skjult for hans øjne, da han ikke ligefrem er en menneskekender. Han kan være en anelse naiv og godtroende, da han vælger at tro på det bedste i folk.
Som enhver anden tronarving er Phillip en lidenskabelig udøver af jagt, turneringer og sværdkamp. Alle sammen kvaliteter, som er rammende for en god konge.
Baggrund:
Det var ikke meningen, at Phillip skulle have været konge. Hans ældre bror, Arthur, indtog posten som tronarving, og som enhver anden yngre bror stod Phillip i skyggen af ham. Han levede sit eget liv og havde absolut ingen ambitioner – eller anelser – om at han en dag ville sætte sig på sin brors trone.
Den unge englænder interesserede sig brændende for kunst, musik, sport, filosofi og teologi. Imens hans storebror tog sig af at regere hjemme i England, tog Phillip på lange rejser gennem Europa. Han besøgte de store universitetsbyer og lod sig beruse af de vidundere, som den fantastiske verden omkring ham åbenbarede.
Hans rejser førte ham endda så langt som til den hellige by, Jerusalem. Ikke et sted for kristne – og slet ikke englændere – men Phillip rejste inkognito. Endnu en af fordelene ved at stå i skyggen af sin bror. Ingen bemærkede tilsyneladende den unge handelsrejsende, som vandrede omkring på Jerusalems markedspladser.
Det var under et af disse besøg, at han mødte beduinen Ibrahim Ardeth Balli. Ved et af skæbnens luner lod en flok spanske embedsmænd til at have opdaget Phillips sande identitet og besluttede at tage ham med på en ufrivillig rejse til deres hjemland. Ibrahim lagde sig imellem og reddede den unge englænders liv. Phillip stod i gæld til Ibrahim, og denne begyndte at følge englænderen overalt som hans livvagt. Ikke fordi Phillip ønskede det – mere fordi at Ibrahim var overbevist om, at Gud havde sendt ham til at beskytte Phillip. Der udviklede sig snart et nært venskab mellem den engelske prins og krigeren fra ørkenen, og da Phillip vendte tilbage til England, fulgte Ibrahim med ham.
Så kom pesten til England. På mindre end en måned blev flere tusinde mennesker smittet med den frygtede sygdom, deriblandt flere fra det kongelige hof og det engelske kongepar. Phillip blev sendt til et isoleret landsted, hvor han måtte vente i frygt og uvidenhed på, at det værste var overstået.
Pesten krævede over 100.000 menneskeliv. Og da sygdommens hærgen var ovre, stod Phillip over for en ny, omend væsentligt mere skræmmende udfordring.
Hans bror, Arthur, kongen af England, var blandt pestens ofre. Og det samme var hans hustru, Dronning Katrina.
Phillip var nu konge af England. Kroningen fandt sted kort før hans 18-års fødselsdag, og den unge prins gik fra at stå i skyggen af sin bror til at blive centrum for en hel verdens opmærksomhed. Han skulle løfte et tungt åg efter sin bror, og kronen var knap blevet sat på hans hoved, før rigsrådet begyndte at drøfte muligheder for et fordelagtigt ægteskab med Spaniens kongehus.
Køn: Maskulinum
Alder: 18 år
Nationalitet: Engelsk
Religion: Katolik
Sprog: Engelsk, fransk, spansk, latin
Kan læse og skrive
Beskæftigelse: Konge af England
Status: Ugift, kongelig
Udseende:
Højde: 1,77 m
Vægt: 67 kg
Hårfarve: Brun
Øjenfarve: Gråblå
Kong Phillip af England er en slank bygget, ung mand. Han har kortklippet brunt hår og øjne med en farve som en gråblå oktoberhimmel. Hans ansigt har fine og stolte træk, som den stærke regent, han skal forestille at være, og der er endnu ingen spor af alder eller presset fra den byrde, han bærer på som konge over England, med alt hvad der hører sig til af glæder og sorger.
Phillip er ikke ligefrem bred over skuldrene, men hans krop gemmer på flere muskler og større styrke, end man umiddelbart skulle tro ved det første øjekast. Hvor pøblen måske kalder ham 'Marionet-kongen', gemmer der sig flere tanker inde bag de alvorlige, gråblå øjne, som hans omgivende rådgivere og kirkens kardinaler ikke ser.
Styret af moden, som alle adelige er, har Phillip flere klædedragter passende til enhver lejlighed. Privat, ved ambassadør-besøg, til baller og højtider. Kongen af Englands garderobe synes uendelig.
Væremåde:
Phillip er et stille gemyt. Han er ikke en følelsernes mand, men derimod en mand der foretrækker at tænke en ekstra gang over en sag, før han træffer en beslutning. Det gælder alle aspekter i hans liv. Phillip gør sjældent noget impulsivt og uovervejet. Hele hans verden drejer sig om mantraet: 'Valg og konsekvenser'. For Phillips vedkommende stræber han efter at træffe de valg, hvis konsekvenser hans samvittighed kan leve med. De mange spekulationer er dog ikke noget, han viser for sine undersåtter. Alt hvad de får at se, er hvad han ønsker, at de skal se. Intet mindre, intet mere.
Udadtil mod pøblen virker han meget udadvendt og karismatisk med et strejf af ydmyghed for den post, han sidder på. Han tager sin opgave som konge af England dybt alvorligt. I det private er Phillip noget mere eftertænksomt og nervøst anlagt. Når det kommer til kvinder, er hans nerver særligt flossede, hvilket er meget usædvanligt hos rigets mægtigste mand.
Phillip er meget intelligent og udstyret med en fotografisk hukommelse. Han glemmer aldrig et ansigt og navnet knyttet dertil.
Der er ikke meget plads til tillid hos hoffet, men Phillip har nogle få mænd, heriblandt sin livvagt, som han vælger at kalde venner. Det er oftest dem, som får indblik i alt, hvad den unge konge går og grubler over. Og det er oftest deres råd, som Phillip værdsætter højest.
Frem for blodige konflikter foretrækker Phillip at finde en diplomatisk løsning, om det så betyder, at han skal give efter i nogle sager, hvor han ellers burde stå fast. Det bærer hans styre – og hele England – også præg af. Phillip bekymrer sig meget om sit folk, men bag slottets beskyttende mure er det ikke så tit, at han får et indblik i den almene borgers hverdag.
Egenskaber:
På grund af sin fremragende hukommelse er Phillip hurtig til at lære nye sprog og fremmede skikke, som hjælper ham i formelle henseender. Han bruger meget kropssprog og er dermed også i stand til at aflæse andres kropssprog og eventuelt få øje på hensigter, som skulle forblive skjult for hans øjne, da han ikke ligefrem er en menneskekender. Han kan være en anelse naiv og godtroende, da han vælger at tro på det bedste i folk.
Som enhver anden tronarving er Phillip en lidenskabelig udøver af jagt, turneringer og sværdkamp. Alle sammen kvaliteter, som er rammende for en god konge.
Baggrund:
Det var ikke meningen, at Phillip skulle have været konge. Hans ældre bror, Arthur, indtog posten som tronarving, og som enhver anden yngre bror stod Phillip i skyggen af ham. Han levede sit eget liv og havde absolut ingen ambitioner – eller anelser – om at han en dag ville sætte sig på sin brors trone.
Den unge englænder interesserede sig brændende for kunst, musik, sport, filosofi og teologi. Imens hans storebror tog sig af at regere hjemme i England, tog Phillip på lange rejser gennem Europa. Han besøgte de store universitetsbyer og lod sig beruse af de vidundere, som den fantastiske verden omkring ham åbenbarede.
Hans rejser førte ham endda så langt som til den hellige by, Jerusalem. Ikke et sted for kristne – og slet ikke englændere – men Phillip rejste inkognito. Endnu en af fordelene ved at stå i skyggen af sin bror. Ingen bemærkede tilsyneladende den unge handelsrejsende, som vandrede omkring på Jerusalems markedspladser.
Det var under et af disse besøg, at han mødte beduinen Ibrahim Ardeth Balli. Ved et af skæbnens luner lod en flok spanske embedsmænd til at have opdaget Phillips sande identitet og besluttede at tage ham med på en ufrivillig rejse til deres hjemland. Ibrahim lagde sig imellem og reddede den unge englænders liv. Phillip stod i gæld til Ibrahim, og denne begyndte at følge englænderen overalt som hans livvagt. Ikke fordi Phillip ønskede det – mere fordi at Ibrahim var overbevist om, at Gud havde sendt ham til at beskytte Phillip. Der udviklede sig snart et nært venskab mellem den engelske prins og krigeren fra ørkenen, og da Phillip vendte tilbage til England, fulgte Ibrahim med ham.
Så kom pesten til England. På mindre end en måned blev flere tusinde mennesker smittet med den frygtede sygdom, deriblandt flere fra det kongelige hof og det engelske kongepar. Phillip blev sendt til et isoleret landsted, hvor han måtte vente i frygt og uvidenhed på, at det værste var overstået.
Pesten krævede over 100.000 menneskeliv. Og da sygdommens hærgen var ovre, stod Phillip over for en ny, omend væsentligt mere skræmmende udfordring.
Hans bror, Arthur, kongen af England, var blandt pestens ofre. Og det samme var hans hustru, Dronning Katrina.
Phillip var nu konge af England. Kroningen fandt sted kort før hans 18-års fødselsdag, og den unge prins gik fra at stå i skyggen af sin bror til at blive centrum for en hel verdens opmærksomhed. Han skulle løfte et tungt åg efter sin bror, og kronen var knap blevet sat på hans hoved, før rigsrådet begyndte at drøfte muligheder for et fordelagtigt ægteskab med Spaniens kongehus.
