At stå som forstenet.

[Knight of Camelot]

((Phillip))

"Deres Majestæt kan blot vende Jer mod spejlet og se Jeres prægtighed an."
Den kongelige skrædder bukker dybt og slår ud med hånden mod spejlet.

Phillip vender sig om og studerer med en nærmest naiv nysgerrighed sit eget spejlbillede, som er iført en dragt af sølvstukkent stof med en tilhørende midnatsblå kappe over den ene skulder. Til dette hører en hat med en fjer i samme farve.

Han vrister blikket løst fra spejlet og ser på den eneste anden person i rummet, udover skrædderen. Hans livvagt venter udenfor, da han intet har at sige omkring engelsk mode.

"Giles?"

[dawn]

((Giles))

Hofnarren træder nærmere, efter at have holdt sig tavs ved væggen.
"udsøgt deres majestæt" han tripper lidt på stedet som en ivrig fugl "som måneskin over det store hav!" selv er Giles klædt i en rødlig dragt hvor der er korte orange fjer, syet på ærmerne. Han har en tynd enkel maske på i lyst læder, med en tot røde fjer på hver side af hovedet.

[Knight of Camelot]

((Phillip))

Phillip smiler svagt ad sin hofnar. "Måneskin over det store hav, Giles? Jeg anede ikke, at du var så rig på ord." Han drejer sig lidt. "Men er den for dyster til den kongelige banket?"

[dawn]

((Giles))

Narren bukker som en form for tak. "Rig er jeg" sagde han fornøjet og kom nærmere kongen. Han trak let i kappen for at mærke på stoffet.
"farves får dem til at se både vis og alvorlig ud" tilføjer han og løfter for at mærke hvor tung den er. "Hvilken slags konge ønsker du at fremstå som?"

[Knight of Camelot]

((Phillip))

Phillip ser eftertænksomt på sig selv og nikker anerkendende til hofnarren. "Et glimrende spørgsmål, Giles. Hvilken slags konge ønsker jeg at være...?" Han ser ind i spejlet.

Hvilken slags konge ønsker jeg at være...?

- Det aner jeg ikke.

[dawn]

((Giles))

"Hvis kongen ønsker nogle forslag, kommer jeg gerne med forslag" smiler Narren danser lidt rundt om ham. Hans lyse øjne ses let bag den lette maske, og dens læder for hans gråblå øjne til nærmest at lyse.
"Vis, alvorlig, lattermild, retfærdig, modig, nidkær??" nærmest synger han "gavmild, krigerisk, lunefuld!"

[Knight of Camelot]

((Phillip))

"Krigerisk og lunefuld?" Phillip skærer ansigt. "Nok ikke lige de ord. Hm, lattermild? Det kan jeg lide. Men en morsom konge gør ingen god konge." Han drejer sig igen og kalder skrædderen til sig. "Noget i varmere farver."

[dawn]

((Giles))

"Hvis jeg må, deres majestæt" siger narren og kommer til at hoppe lidt for tæt op ad skrædderen, denne er tydeligvis irriteret over hans tilstedeværelse.
"Rød og flammende!" smiler han stort og vifter med armene, for at få de orange fjer på hans arme til at understrege det. "Rød som den opstigende sol og som løvens stærke hjerte"

[Knight of Camelot]

((Phillip))

"Som løvens stærke hjerte?" Phillip hæver sine øjenbryn let og ranker sig, da han ser sig selv i spejlet. "Giles, du har noget med ord... Man burde lade skægget stå og ligne Richard Løvehjerte..." Han glider en hånd langs sin kæbe for at danne sig et indtryk af billedet af sig selv med skæg.
"Jeg overvejede noget."

[dawn]

((Giles))

"Løvehjerte er en konge af karakter" han hopper op på en stol og står helt stille. "men deres majestæt, i stedet for at ligne en anden konge, ville de så ikke hellere være deres egen" han betragter den unge konge der ser sig i spejlet, han ser godt ud.
"Hvad overvejer de?"

[Knight of Camelot]

((Phillip))

"Du har ret, Giles." Phillip nikker eftertænksomt. "Jeg bør se mig som en begyndelse på en tid. Ikke en gentagelse af de gamle tider."
Han retter lidt på den nye dragt, som skrædderen er igang med at iføre ham. "Den unge kaptajn fra Garden som var til stede ved kroningen i dag. Jeg ønsker at se ham til den kongelige banket."

[dawn]

((Giles))

Narren hopper ned på gulvet igen, hvor han bukker. "Som de vil, deres majestæt, jeg vil sige det videre"
Han står et øjeblik og betragter kongen i den nye dragt, "meget bedre" nikker han og klapper derefter skrædderen på skuldren.

[Knight of Camelot]

((Phillip))

"Mange tak, Giles. Du er en tro og loyal undersåt." Phillip kan ikke holde en kort latter tilbage. "Du har ret. Meget bedre." Han vender og drejer sig et par gange foran spejlet.

Skrædderen smiler til Majestæten - og undertrykker trangen til at kværke narren med sine bare næver.

[dawn]

((Giles))

Giles er ikke i tvivl om at heller ikke skrædderen kan lide ham, men han tager sig ikke af det, for det er alligevel meget få ansatte ved hoffet der kan. I hvert fald ikke mens han er nar.
"De ser meget mere åbenhjertelig ud deres majestæt, det synes jeg bestemt"
Selv glædede han sig til festdagen, det betød han fik lov rigtig at udfolde mig, med akrobatik og narrestreger.

[Knight of Camelot]

((Phillip))

"Åbenhjertelig?" Phillip ler kort. "Jeg vil gerne udvise at være åbenhjertig, Giles. Du har en gave, foruden at være nar."

Skrædderen smiler til majestæten og bukker respektfuldt. Giles får et mørkt blik.